Sæt i værk!

0

Det var en bred vifte af iværksættere, der torsdag den 21. juni kunne modtage deres diplomer på Erhvervsakademi Sjælland, Roskilde, efter at været på kursus i iværksætteri hele foråret.

24 elever fra Roskilde og omegn startede på kurset – og de 23 endte med at gennemføre, hvilket ifølge direktør for ErhvervsForum Roskilde Mette Ehlers Mikkelsen er en forbavsende høj gennemførselsprocent.

”Vi syntes, der var noget at fejre. Det er faktisk svært at få iværksættere ind på skolebænken, for de har så travlt med deres forretning”, siger hun.

Bred gruppe
Iværksætteri har utallige ansigter, og det var da også en bred gruppe af kursister med meget forskellige iværksætterprojekter, der torsdag modtog deres diplomer. Herunder kan nævnes en økolog, en boligstylist, håndværkere, en underviser i regnskab, webshoppere med bæredygtige projekter og en restauratør. Blandt mange andre.

Gæsteundervisere
Det er netop ErhvervsForum Roskilde, der står for rådgivningen af iværksættere i Roskilde.

”Vi har fundet iværksætterne og Erhvervsakademi Sjælland, Roskilde, står for undervisningen, der blandt andet har involveret en række gæsteundervisere fra Roskildes erhvervsliv”, fortæller direktøren.

Iværksætterkurset på EASJ Roskilde udløser de såkaldte ECTS-point, og det næste kursus med opstart i september er allerede overtegnet.

Deltag i debatten
Del.