CP indstillet til erhvervspris

0

Familievirksomheden CP Aps blev grundlagt i Viby Sj i 1986, og er siden vokset til omkring hundrede medarbejdere. Virksomheden begyndte med at udleje containere, men har siden knopskudt i flere retninger, således at den i dag er markedsledende inden for blandt andet udlejning af kontor- og mandskabsmoduler, entreprenørmateriel, lifte og pavilloner.

Den der lever stille
Nu er CP, som den anden virksomhed efter den socialøkonomiske virksomhed Dankbar, blevet indstillet til Roskilde Erhvervspris – en pris der blandt andet lægger vægt på, at virksomhederne er udviklingsorienterede og udviser samfundsansvar.

Og selv om man i CP ikke har tradition for at skilte med fortræffelighederne, så indrømmer direktør og medejer Julie Bruun hårdt presset, at virksomheden gør en del for medarbejderne. Herunder kan nævnes sundhedstjek, sommerarrangementer, julefrokoster, løbeklub, biografture, juleklip og fastelavn. Desuden støtter CP blandt meget andet FC Roskilde og Frelsens Hær.

”Vi ved, vi har en sund forretning og gode medarbejdere, så vi behøver ikke at bryste os af det, vi gør. Den der lever stille, lever godt”, siger Julie Bruun.

Deltag i debatten
Del.