CORO får ny bestyrelse

0

CORO, Co-lab Roskilde, valgte torsdag den 17. maj sin nye bestyrelse. På Generalforsamlingen blev Morten Schou Andersen, kundedirektør hos De Forenede Dampvaskerier A/S genvalgt til formandsposten.

“Vi tror på, at flere af de samfundsmæssige udfordringer skal løftes i fællesskab på tværs af brancher. Hvis vores organisationer skal være på forkant med udviklingen, generere vækst og skabe værdi, så er der behov for et sted som CORO”, siger han.

Vækstdriver

Den hidtidige næstformand, borgmester Joy Mogensen, gav næstformandsposten videre til udviklingschef Jens Lautrup Nørgaard.

“Det glæder mig at se hvordan CORO, Co-lab Roskilde har udviklet sig gennem de sidste to år. Roskilde Kommune ser frem til den videre forankring og tætte samarbejde på tværs af sektorer, der understøtter vores position som en af Greater Copenhagens betydeligste vækstdrivere udenfor København”, siger hun.

Uden modkandidater

Bestyrelsen indstillede følgende personer til bestyrelsesposter: Lasse Peter Otzen, afdelingsleder i Rambøll, blev valgt ind i bestyrelsen. Glenny Hansen, uddannelsesdirektør for ZBC, og Johnny Vinkel, rektor for Himmelev Gymnasium, blev genvalgt. Signe Lopdrup, direktør for Fonden Roskilde Festival, samt Jesper Østrup, direktør for Roskilde Tekniske Skole, blev valgt som suppleanter. Alle blev valgt ind uden modkandidater. Bestyrelsen tæller i forvejen Bo Jørgensen, direktør i Boligselskabet Sjælland, Peter Kjær, prorektor Roskilde Universitet, Esben Terstrup, Direktør Chr. Hansen samt Lars Lindskov, Jeppe Trolle, Lars-Christian Brask og Tomas Breddam fra Roskilde Byråd.

COROs bestyrelse er ved at konstituere sig.

Deltag i debatten
Del.