På tværs

0

“Han lå på tværs, så vi valgte den sikre vej”, siger Mary Nielsen, der derfor fik sig et planlagt kejsersnit torsdag den 4. april.

“Ja, han lå sidelæns i maven, og de havde forsøgt at vende ham to gange uden held”, tilføjer Jakob Nielsen.

Effektivt

Til gengæld blev det så en nem fødsel, der fandt sted en uge før terminen.

“De ringede kl. 13, og så var det hele overstået inden kl. 15. Så det er da effektivt”, siger faren.

Den endnu unavngivne søn vejede 3000 gram og målte 49 centimeter ved fødslen. Navnet må sønnen vente på lidt endnu, for forældrene er stadig i tvivl.

“Vi skal lige se ham lidt an, inden vi beslutter os”, fortsætter Jakob Nielsen.

Uventet efternøler

Parret kom til byen fra Århus for halvandet år siden, og de slog sig ned i bofællesskabet Absalons Have i Trekroner til stor begejstring for deres tvillingedøtre på ni år. Nu er der så kommet en ny beboer til bofællesskabet, og han er ventet med længsel.

“Han er en meget ønsket men uventet efternøler, og de store glæder sig meget til at se ham”, siger Mary Nielsen.

Deltag i debatten
Del.