Løvehjerte

0

Den ventende mor var gået fire dage over tid, da hendes førstefødte kom til verden efter godt 12 timers fødsel.

”Det forløb meget stille og roligt – eller så stille og roligt en fødsel nu kan være. Han er meget upåvirket, og det er det vigtigste”, siger hun.

Stor dreng
Sønnen brød definitivt ud i lyset onsdag den 10. maj kl. 10:34 med en pæn længde på 57 centimeter og en god vægt på 4050 gram. Der har ikke været nogen komplikationer, og amningen fungerer også, så den lille familie er klar til at tage hjem i løbet af dagen.

De kan så bruge starten af barslen på, at nå til enighed om, hvad deres søn skal hedde.

Inspireret af Astrid
”Indtil videre er han ’Mr. No Name’. Vi har en liste, men vi er ikke helt enige, så vi skulle lige se ham først”, siger moren.

Hun vil dog godt afsløre, at navne som Ask, Birk, Jonathan og Eskild er blandt favoritterne på forældrenes navneliste.

”Ja, vi er nok ret inspirerede af svensk børnelitteratur”, siger hun.

Deltag i debatten
Del.