Biologien i funktion

0

Der bliver dyrket godt med sex under de varme dyner i de kolde vintermåneder november og december, for det er efterårsmånederne, der topper med flest fødsler over året. Typisk er august topscoreren med flest fødsler, og tæt efter følger september, oktober og november.

Flest kvinder til sidst

Den menneskelige biologi er indrettet således, at der statistisk set for hver 100 fødte børn fødes 51 drenge og 49 piger. De flere drengefødsler betyder ifølge Danmarks Statistik sammen med hankøns-væsnernes større dødelighed, at der i dagens Danmark i alle aldersgrupper op til 59 år er flest mænd. Herefter kommer kvinderne i flertal – et flertal, som vokser stærkt med alderen.

Flest drenge i Roskilde

På Universitetshospital Sjælland, Roskilde, vil mødrene åbenbart ikke skille sig alt for voldsomt ud fra statistikkerne, for også her blev resultatet af anstrengelserne på fødegangen i 2016, at der af de roskildensiske mødre fødtes 386 drenge mod 360 piger. Den yngste af disse mødre var bare 16 år, mens den ældste var 49.

Deltag i debatten
Del.