Velkendt familie-advokat vender tilbage til egnen

0

TVC Advokatfirma i Roskilde opruster afdelingen for familieret med ansættelse af advokat Helene Treschow, der kommer fra Køge-området.

Helene Treschow har flere års erfaring som familieadvokat. Hun har tidligere været ansat hos advokatfirmaer i København, Køge og Roskilde. Det er derfor et velkendt ansigt med lokalt kendskab, der nu styrker TVC Advokatfirmas team af i forvejen stærkt specialiserede familieadvokater på kontoret i Roskilde.

Indehaver og advokat Anders Rynkebjerg glæder sig over at have fået endnu en stærkt specialiseret familieadvokat i huset.

”Med Helene ombord styrker vi vores i forvejen dygtige team, der arbejder løsningsorienteret med de mange forskellige problemstillinger, som opstår på det familieretlige område”, forklarer Anders Rynkebjerg. Helene har en stor indlevelsesevne og vægter den menneskelige vinkel højt i sin rådgivning, da den, sammen med høj faglighed, er med til at skabe den bedste og mest målrettede rådgivning.

”Jeg beskæftiger mig med forhold, der har afgørende betydning for vores liv og livskvalitet. Jeg sætter derfor en ære i at hjælpe og vejlede de mennesker, jeg møder på min vej, bedst muligt, så de står stærkt, hvad end det er som samlet familie, eller når familien er i opløsning”, supplerer Helene.

En endnu større del af lokalmiljøet
TVC Advokatfirma har også kontorer i København og Aarhus. På kontorerne er der mere end 110 medarbejdere, hvoraf flere end 50 er jurister.

”Hos TVC Advokatfirma får jeg det bedste fra to verdener; et større kontor med mere end 110 medarbejdere og dermed et stort maskineri i ryggen, som giver mulighed for at levere stærkt specialiseret rådgivning baseret på ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed. Jeg glæder mig til, sammen med mine kolleger at fastholde TVC Advokatfirma som en synlig og aktiv medspiller på landkortet, herunder også i lokalmiljøet i Roskilde og omegn”, siger Helene.

Helene har igennem årene etableret en række spændende aktiviteter omkring Køge, Roskilde og omegn og glæder sig meget til at fortsætte disse som lokaladvokat. ”Jeg glæder mig til at blive en endnu større del af lokalmiljøet og hjælpe endnu flere mennesker i lokalområderne”, siger Helene.

Helene er født og opvokset i Køge, og i dag bor hun i fortsat i området med sin mand og deres tre børn.

Deltag i debatten
Del.