Tidlig åbningstid glæder håndværkerne

0

Håndværkernes arbejdsdag starter kl. 7 om morgenen – så det giver egentlig ikke ret meget mening, at de først kan hente deres varer op ad formiddagen. På den baggrund besluttede filialchef i HTH Thomas Sindberg for to måneder siden at åbne dørene kl. 7 om morgenen.

”Nu kan håndværkerne starte med at købe ind, og så bruge resten af dagen på byggepladserne og hos deres kunder”, siger Thomas Sindberg, der har ændret åbningstiderne netop på baggrund af interviews med en række håndværkere på byggepladserne.

Hvor de tidligere måtte afbryde arbejdsdagen på pladsen for at hente varer, kan de nu klare opgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge. Initiativet er blevet så godt modtaget, at Thomas Sindberg nu har opgraderet bemandingen fra én til to medarbejdere om morgenen. Varerne er på lager, og der er tilmed kaffe og basser til de morgenfriske kunder.

”Vi har hovedsageligt baseret den tidlige åbning på håndværkere, men privatkunder er absolut også velkomne”, understreger Thomas Sindberg.

Deltag i debatten
Del.