Ny formand for Zonta Roskilde

0

Birgit Lenhard Hansen har afløst Anne Kühnell som formand for Zonta Roskilde. For den nye formand handler det om ordentlighed og retfærdighed, ikke kun i Zonta, men også i samfundet – vigtige elementer når der er behov for at gøre en forskel for andre kvinder. Birgit har været medlem af Zonta Roskilde i snart syv år og hendes arbejde og engagement er kun blevet større igennem årene.

“I Zonta arbejder vi ikke alene, vores samarbejde med store organisationer er anerkendt, og sammen er vi stærke og gør en større forskel. Udover vores fælles projekter i Zonta Roskilde, så er netværket af ressourcestærke lokale kvinder i Roskilde også vigtigt. Det er både givende, inspirerende og så er vi der for hinanden, vi kærer os om hinanden”, siger Birgit Lenhard Hansen.

Zonta Roskilde blev stiftet i 1987 og består af 27 ressourcestærke kvinder, som med deres meget forskellige kompetencer løfter og skaber forandring, når kvinders status på det juridiske, politiske, økonomiske, uddannelses-, sundheds- og erhvervsmæssige område skal forbedres.

Deltag i debatten
Del.