Ny butikschef i Friluftsland

0

Selvom Allan Svare Nielsen først officielt tiltræder i Friluftsland Roskilde torsdag den 1. marts, kan du allerede nu møde den kommende butikschef i forretningen i Karen Olsdatter Stræde.

”Jeg tager lige februar med for at komme helt ind i rutinerne og systemerne”, forklarer den 39-årige amagerkaner, der er særdeles velbevandret i Friluftsland-kæden, som han har været en del af de sidste ni år.

”Jeg startede på timebasis, og siden dengang har jeg været i forskellige afdelinger i hovedstadsområdet. Dog primært i Frederiksborggade, hvor jeg blandt andet har beskæftiget mig med telte og grej”, fortæller Allan Svare Nielsen, der nu er klar til at prøve kræfter med det overordnede ansvar.

”Jeg tænker, at det bliver sjovt at komme i gang. Jeg kommer oprindeligt fra Næstved, så jeg keder mentaliteten, og folk her i byen har da også været meget imødekommende og nede på jorden. Det kan jeg gode lide”, slutter den kommende butikschef.

Deltag i debatten
Del.