Gørtleren runder 75 år

0

En af landets få aktive gørtlere runder 75 år søndag den 18. februar. Der er naturligvis tale om Jens Murillo, som fortsat restaurerer alt i kobber og messing på værkstedet i Strandgade på Sct. Jørgensbjerg.

”Jeg kan ikke se, hvad jeg ellers skulle lave. Jeg har stadig kunder, der falder bagover, fordi de ikke troede, at deres ting kunne blive så flotte – så jeg får skulderklap hele tiden. Jeg kunne også sidde herhjemme og se på dårligt fjernsyn, men det ser jeg ingen grund til”, siger gørtleren, der fejrer fødselsdagen fra kl. 14 på Restaurant Håndværkeren, hvor Pia Kloster Band lægger musik til indtagelsen

”Alle er velkomne – så laver vi en byfest ud af det”, siger Jens Murillo.

Deltag i debatten
Del.