Æresmedlem efter 45 år i bilbranchen

0

“Det har været nogle sjove år, og en periode med en meget eksplosiv udvikling i mekanikerfaget. I særdeleshed i de senere år, hvor det er blevet mindre mekanik og mere elektronik. Tidligere lagde man mere øret til”, siger Benny Bøgh Jensen, der nu er udnævnt til æresmedlem i Dansk Bilbrancheråds lokalafdeling DBR Roskilde efter 45 år i branchen.

Den 72-årige bilforhandler fra Skoda Roskilde startede som selvstændig i 1970, men har på sine ældre dage overgivet forretningen til sine sønner. Dog går han stadig til hånde efter behov på Københavnsvej.

“Det er jo en pragtfuld måde at gå af på”, siger han.

Deltag i debatten
Del.