Vi kan, hvis vi vil

0

Antallet af børn og unge, som mistrives, er stigende. Mistrivsel har voldsomme konsekvenser for det enkelte barn og for deres familier, og ofte opleves det som alt for svært for familierne at få den nødvendige hjælp i tide hos kommunen. Sådan lød et af budskaberne til politikerne på et debatmøde, arrangeret af Foreningen for børn med angst i denne uge.

Personlige beretninger fra pårørende beskrev en langsommelig sagsgang og oplevelsen af at stå helt alene med et ulykkeligt barn, som kræver en her-og-nu indsats. Familier, som gradvis går i opløsning, fordi der går alt for lang tid fra de første symptomer viser sig, til der bliver handlet.

Samtidig ved vi jo godt, at de ansatte i daginstitutionerne og på folkeskolerne løber hurtigere end nogensinde og at sagsbehandlerne oplever, at de drukner i sager. Stress og mistrivsel rammer også i stigende omfang de grupper, som skal hjælpe de børn, som mistrives. Sygemeldinger og vikardækning blandt de voksne gør ikke hverdagen mindre stressende for et barn.

Det er simpelt hen for dårligt i en kommune, som er så rig som Roskilde. Det kan vi gøre meget bedre, hvis vi vil.

Marianne Kargaard

Deltag i debatten
Del.