Stop præstationspresset på de unge

0

Økonomiforhandlingerne mellem Regeringen, KL og DR, er færdige og udover afsatte midler, skal der sættes fokus på den sammenhængende og koordinerende indsats mellem kommuner og regioner.

Vi kan kun være tilfredse med at der gives psykiatrien et løft og at der fokuseret skal arbejdes med integrerede samarbejdsmodeller, så der opleves en sammenhængende indsats og færrest mulige indgange til den hjælp og støtte man har behov for.

Det er meget bekymrende at se den enorme stigning der er i henvendelser i børne- og ungepsykiatrien. Flere børn og unge mistrives og kan ende med at få en psykiatrisk diagnose.

Der stilles i dag samfundskrav, hvor børn og unge skal yde og præstere i et tempo som aldrig før.

Nye tiltag med diverse stopprøver, karakterer, bedømmelser, presser børn og unge fra børnehavealderen og op gennem uddannelsessystemet.

I en undersøgelse som foreningen Børn med angst, har lavet, har omkring 90% svaret, at angsten har påvirket deres barns skolegang og 50% af de adspurgte svarer, at deres barn har oplevelsen af ikke, at blive mødt med den rette forståelse for sine angstproblematikker.

Børnerådets seneste undersøgelse viser, at mange unge allerede i 8. klasse oplever et massivt pres fra skolen og samfundet, og de bekymrer sig i alarmerende grad om fremtiden.

Undersøgelsen dokumenterer, at der er en klar sammenhæng mellem det præstationspres, de unge udsættes for og den mentale mistrivsel, som rammer flere og flere.

Tænk i
helhedsorienterede løsninger

De pårørende har en afgørende rolle i den forebyggende indsats. De oplever, det er svært at gennemskue hvordan og om, man kan få hjælp, når man har et barn, der viser tegn på at udvikle angst. 

Pårørende oplever, at blive fanget mellem de forskellige instanser i det offentlige, og det kan føles som om, at ingen tager det endelige ansvar for, at yde den hjælp, der er nødvendig. Der findes vejledninger og bekendtgørelser der skal sikre en ensartethed, men det er vores oplevelse, at de ikke hjælper i virkeligheden. For eksempel kan økonomien/kassetænkning, skabe splid i samarbejdet mellem sektorerne, og dermed forhindre at barnet får den nødvendige hjælp.

Hvis der skal sikres en helhedsorienteret og forebyggende indsats, løser et økonomisk løft til området ikke problemet alene, men vil også kræve et forpligtende samarbejde mellem kommune og region. Set ud fra et menneskelig og samfundsøkonomisk perspektiv, vil den rette indsats, på rette tid og rette sted være afgørende for fremtidens børn og unge.

Af Mia Hansen, Gitte Kronbak og Tina Boel

Deltag i debatten
Del.