“Plads til os alle” – også i Gundsømagle og Ågerup

0

Det er uhyre vigtigt, at der er boliger til alle. Måske er den nuværende bolig blevet for stor. Måske er du blevet alene. Måske er du et sted i dit liv, hvor du har behov for en mindre bolig i en periode. Og gerne der hvor man føler sig hjemme.

I Socialdemokratiet ønsker vi derfor et varieret udbud af boliger i alle vores bysamfund og bydele, så vi kan sikre, at man ikke bliver forvist, når man får behovet for en mindre bolig.

Vi Socialdemokrater har foreslået en Boligpakke for Roskilde, hvor vi netop forsøger at kaste os over denne problemstilling.

I Gundsømagle ser vi bl.a. på 2 områder, hvor der kunne tænkes ældreboliger. Det er på Sognevej 7 – meget centralt lige overfor kirken, hvor der har været Falckstation. Samt på et område i Håndværkervænget, der ligger meget naturskønt og med bus lige ved døren. De arealer ønsker vi at belyse, om der kan bygges ældreboliger på.

I Ågerup er vi helt enige i at se på mulighederne for Ældreboliger bag Gundsø Omsorgscenter.

Der skal nemlig være “Plads til os alle”.

Morten Gjerskov (S)

Deltag i debatten
Del.