Hvor meget punger Roskilde ud med til skolerne i Boserup?

0

Forsvind! Og det gjorde Amdi Pedersen og fire andre fra den tidligere koncern.

De fik frit lejde mens deres sag blev behandlet, og da deres pas ikke blev inddraget, havde de rig mulighed til at forlade landet. Det tør siges de gjorde det, forlod landet, og det med en støvsky bag dem. De er stadig efterlyst i hele verden, men befinder sig i Mexico, hvor de ikke kan udleveres fra. For de penge de har drænet de Danske kommuner for, har de ude midt i ingenting, bygget et samfund op, omkranset af et elektrisk hegn. DR filmede den gamle bedrager på gåtur inden for hegnet, da de for et par år siden futtede verden rundt for at finde dem, og her beviste at Amdi stadig levede i bedste velgående. Journalisten fik efter lang venten kontakt med en dansktalende vagt, der ihærdigt benægtede eksistensen af Amdi, og det trods billeder af journalistens netop filmede bevis. Hvem betaler for driften af dette kompleks?

DR har i deres to sidste dokumentarer forgæves prøvet at komme på talefod med den nuværende enklave af “Tordenskjolds soldater”, men de klappede alle i som en østers, når talen nærmede sig de millioner, de stadig rager til sig fra kommuner, der overdrager omsorgen af plejekrævende børn. Børn der kræver professionel pleje, og ikke den de åbenbart bliver udsat for af tilfældige ukvalificerede personer, hentet ukritisk ind fra gaden. DR journalisten prøvede i dokumentaren at overtale en ansvarlig på Ulfborg, den gamle højborg i Vestjylland, men der skete kun det, at en ældre herre kom stæsende og bad om navne, alt mens han filmede dem. De mange skoler betaler husleje til TVIND, lærergruppen, hvor de samles i en pulje der forsvinder ud i det uvisse. De kommuner der bruger TVIND skolerne, skal punge ud, op til 120.000 kr. om måneden for et barn. Opgørelse viste næsten 200 millioner sammenlagt for alle kommunernes vedkommende. Roskilde kommune bruger også gladelig TVIND imperiet til kommunens børn. Boserup. Hvor meget punger Roskilde ud med?

Johnny Pedersen

Deltag i debatten
Del.