Farvel til Udsigten

0

2414 underskrifter imod nedrivningen afleveret til kommunen og 860 venner på Facebook havde tilsyneladende ingen effekt på Roskilde Byråd.

Den tidligere brugsbygning skal rives ned i august når Jyllingehallen med fanfare, og målsætning om forening af sport og kultur, forventeligt åbner uden byggerod.  Store planer – dejligt for Jyllinge.

På trods af ganske stort behov for lokaler til kultur og fritid så skal brugsbygningen væk, for at modernisere Jyllinge Landsby med en udsigtskile som tilsyneladende ikke kommer til at opfylde visionerne.

Roskilde Kommunes økonomiudvalg har styret nedlægningen af Bygaden 28, ved at indlægge de for udsigten  forstyrrende gavle som en lille brik i de budgetforlig som er vedtaget år efter år, af et byråd der har haft fokus på de “store perspektiver” og ikke på Jyllinges kultur og indsigelser. 

Udstykning  blev holdt ude af høringer  (idet økonomiudvalget allerede havde besluttet dette), og sidenhen blev udstykning frafaldet; men kan forventeligt aktiveres, hvis de reducerede bygninger ikke kan finde borgere, der vil tage slæbet med at drive et fælleshus.

Den øgede udsigt til fjorden, som angiveligt er formålet med nedrivningen af “brugsbygningen” får et noget molboagtigt skær, når de to første afsnit A/ og B/ af “Fjordkilen Vest” vokser til og skygger for udsigten. 

A/ En smukt designet park, der afgrænses af træer mod fjorden, 

B/ To fornemme stengærde afgrænser parkeringspladser, som afsluttes med træer ved overgangen til Bygaden mod fjorden.

Udsigten skal banes,  C/ Bygaden 28, Brugsbygningen skal saneres og grundstykket skal omdannes til at danne et modstykke til Klinten med potentiel mulighed for en isbod.

Den øgede udsigt til fjorden, som er tvivlsom grundet diverse beplantning både i kilen og på rundkørsel ovenfor Kirkebjergvej, vil dele Bygadens bebyggelse og fjerne et kulturminde for Jyllinge.

Kultur og sport skal ikke nødvendigvis være del af samme bebyggelse og nogle muligheder for diversitet, som vi kunne ønske for fremtidens Jyllinge, lider et tab, når Økonomiudvalgets plan bliver gennemført.

Vi har indkaldt til generalforsamling torsdag den 28. juni kl. 19:00 i Bygaden, hvor vi opløser vores nuværende forening Udsigten i Jyllinge.

Af Kjeld Reseke på vegne af Bestyrelsen for Foreningen Udsigten i Jyllinge

Deltag i debatten
Del.