Masser af messing

0

Roskilde Musikforening og Roskilde Kunstforening arrangerer tre Palæhave-koncerter i august og september.

Lørdag den 11. august byder Roskilde Musikforening og Roskilde Kunstforening velkommen til koncert med 8. Regiments Musikkorps, den første af tre koncerter i Palæhaven i sensommeren.Musikkorpset har nu eksisteret i 32 år og har i dag ’garnison’ i Kastellet i København.

8. Regiments Musikkorps har optrådt mange steder i Danmark, men også i Norge, Sverige, Tyskland, Østrig, Frankrig, Luxembourg og Belgien – både som deltagere i tattoos og med koncerter. I de seneste ca. 25 år har 8. Regiments Musikkorps hvert år (med en enkelt undtagelse) haft fornøjelsen af at spille en årlig sommerkoncert i sin gamle garnisonsby, Roskilde.

En koncert, som musikerne og musikkorpset ser meget frem til. Dirigent ved årets Palæhavekoncert er David Palmquist, der også er musikdirigent for Den Kgl. Livgardes Musikkorps.

Der er fri entré og alle koncerterne starter kl. 12.15.

Deltag i debatten
Del.