Hvad skal vi med sprog?

0

Forleden dag talte jeg med en student, der efter eksamen drog på en længere rejse ud i verden og nu er kommet hjem mange oplevelser rigere. En af studentens erfaringer er, at studenterhuens mange fag, lektier og opgaver virkelig kom til sin ret i mødet med andre mennesker og levevilkår. Kulturforståelse og sprogkompetencer gav under turen en enestående mulighed for indsigt i fremmede områder og for at komme i kontakt med mennesker med en helt anden baggrund.

Udsyn til omverdenen har stor værdi både for det enkelte menneske men også for det danske samfund, der ønsker dialog, samarbejde og handel med mange og meget forskellige stater og nationer. Derudover kræver nogle af denne verdens største trusler internationalt samarbejde, dialog og forståelse for, at vi reelt kan indfri FNs verdensmål.

De 17 verdensmål gældende fra 1. januar 2016 vil blandt andet afskaffe fattigdom, sikre bedre uddannelse og sundhed til alle, skabe anstændige jobs og sikre en bæredygtig vækst. Mål, der også gælder for den rige verden, Europa og Danmark, for dig og mig og som både virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner bør inddrage i det daglige arbejde.

Men i Danmark er vi da gode til sprog? Næ, egentlig ikke. Vi er nok gode til engelsk, og sprogene generelt er kommet tidligere ind i undervisningen i grundskolen, men sprogfagene ud over engelsk lider faktisk. Det er nemlig mere end svært at få unge mennesker til at vælge fremmedsprog udover engelsk – som tysk, fransk, spansk, italiensk og kinesisk, og i gymnasiet er antallet af studenter med tre eller flere fremmedsprog faldet fra 28 procent i 2007 til kun 2 procent i 2016.

Alle studenter har dog haft ét fremmedsprog udover engelsk i deres gymnasietid, men det kniber som sagt med studenter, der bliver rigtige sprognørder. På de videregående uddannelser er der også færre studerende på sprogstudierne, og på flere universiteter er de mindre sprog helt udgået som studiemulighed.

Men hvorfor er sprog udover engelsk vigtigt? Det er bl.a. fint beskrevet i ”Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet” fra november 2017, hvor ”Sprog giver adgang til en mangfoldighed af viden, kultur og historie, der åbner døre til verden omkring os.

Selvom teknologien i nogen grad gør det muligt at oversætte fremmedsprogede tekster uden nævneværdige sprog-kundskaber, giver teknologien ikke den sprogforståelse og kulturelle indsigt, der er en forudsætning for at kunne anvende sproget i dets rette form og drage fordel af de mange muligheder, som fremmedsprog bringer med sig”. Det er dejligt, at vi er gode til engelsk, men det er nu et regeringsmål, ”at flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer ud over engelsk”.

Der er en udbredt opfattelse af, at engelsk er rigeligt til, at vi danskere fint kan begå os ude i verden. Vi er dog blinde for, at der findes meget mere end den engelsksprogede verden. Rigtig mange flere. Der er nemlig voldsomt mange flere regioner og verdensdele, som vi både kan blive klogere og rigere af at orientere os mod, at samarbejde og handle med.

Ofte kræver det, at virksomheder har dygtige og veluddannede medarbejdere med stærke sprogkundskaber, som også har en indblik i de fremmede kulturer og værdier, der ofte er meget forskellige fra vores, og som kan være en forudsætning for et godt samarbejde.

Desværre oplever sprogfagene (udover engelsk) i øjeblikket manglende status og prestige i uddannelsessystemet – og vi som samfund har i en periode nok undskyldt os med, at engelsk er rigeligt som sprog. Og nu betaler vi så prisen med manglende søgning til sprog som en karrierevej – ikke mindst fra dygtige elever og studerende. Det er ærgerligt.

Hvad kan man så gøre? Ja, den første erkendelse er, at vi husker på, at sprog er meget mere end dansk og engelsk, og at dialog, samarbejde og handel med ikke-angelsaksiske lande kræver sprogkundskaber og kulturforståelse. Derudover skal vejledningen om valg af fag og karriere generelt styrkes i forhold til sprogene i hele uddannelsessystemet.

I gymnasiet handler det om at inddrage fremmedsprogene i højere grad i den øvrige undervisning og ikke mindst om at tegne de mange karrieremuligheder efter studentereksamen, hvor sprog kan åbne døre til spændende studier og jobs i både i Danmark og til internationale karrieremuligheder. Så lad os huske på værdien af sprog udover engelsk.

Deltag i debatten
Del.