Røgfri ungdom

0

Jeg læste forleden her i Paperboy, at Roskilde Kommune nu er blevet partner i samarbejdet Røgfri Frem-tid. Et partnerskab, der arbejder for, at ingen børn og unge ryger i 2030. Det fremgik af artiklen, at de fleste danskere (selvfølgelig) ønsker, at børn og unge ikke starter med at ryge, men også at få reelt tror på, at det kan lykkes. En skepsis, som jeg godt kan forstå, men som ikke behøver at blive indfriet.

For hvorfor kan vi ikke komme i mål med visionen? Vi er jo kommet langt i forhold tidligere tider, hvor det var normalt, at der blev røget alle steder – ung som gammel. Jeg har aldrig selv været ryger og har ikke kunnet kæmpet mig gennem bare en enkelt cigaret, men har som barn og ung taget min dosis af passiv rygning med metertykke røgtåger til familiefesterne, hvor røgvarerne gik rundt på et fad mellem retterne. Og det har desværre også kostet to af mine bedsteforældre livet, der måtte give op over for lungekræft efter mange år som rygere.

Der er vel næppe mange, der er i tvivl om rygningens skadevirkninger på kroppen. Rygere jo har en markant øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme – både dødelige og ikke-dødelige. Og rygning er faktisk årsag til hvert tredje dødsfald i Danmark. Det er et stort tal, og så mange at det virkelig kan nytte noget at sætte ambitiøse mål. Og når det handler om børn og unges helbred, har vi en forpligtigelse til at gøre noget.

Det er nemlig ikke noget godt syn, når nye og glade gymnasieelever er daglige rygere allerede ved skolestart. Ok, der er blevet færre rygere blandt de unge, men der er stadig cirka 15 procent mellem 16-25 åri-ge, som ryger dagligt. Blandt gymnasielever er der lidt færre, og undersøgelser viser, at godt halvdelen af de unge faktisk gerne vil stoppe igen. 24 procent af dagligrygerne blandt gymnasieleverne har meget svært ved at undvære morgencigaretten og ryger selv, når de er syge og ligger i sengen. Så er man vist afhængig. Det går også ud over motionen og søvnen, for markant flere af de unge rygere bevæger sig mindre og sover dårligere end deres ikke-rygende klassekammerater.

Visionen om en røgfri fremtid for børn og unge i 2030 er rigtig og nødvendig, men hvis ambitionen skal realiseres, må der flere ændringer til. Læg fx mærke til, at røgvarerne i butikker stadig er udstillet ved kassen på en meget synlig placering. Der er kommet barske billederne på pakkerne, men hvorfor ikke gemme det hele langt væk? Det kunne også være en mulighed at hæve priserne til et niveau som fx i Norge med en pris på omkring 90 kroner. Mon ikke, at det vil begrænse forbruget samt sende et signal om, at vi som samfund ikke ønsker et stort forbrug. Ja, der vil sikkert være et problem med grænsehandel og illegal handel, men lur mig, om ikke at forbruget alligevel vil falde blandt unge, der jo ikke lige shopper rundt i en grænsebutik hver måned.

Der er allerede gjort meget for, at børn og unge ikke skal starte med at ryge. Vi fik i 2007 loven om røgfri miljøer, som forbød rygning på offentlige steder, og det blev forbudt at sælge tobak til unge under 18 år året efter. Derudover har det været mange oplysende indsatser, som sammen med rygestopkurser kan hjælpe og rykke på tallene. Man kan (og skal) diskutere om forbud og lovgivning er vejen frem, men jeg synes, at det bliver sværere at se på, at der stadig er et stort antal helt unge dagligdagsrygere.

Deltag i debatten
Del.