Om tonen i debatten

0

I sensommeren sidste år skrev jeg her i Paperboy en klumme om tonen på de sociale medier. Redaktionen skrev som følgetekst til klummen, at jeg synes at tonen på de sociale medier er for hård, og det havde de ret I. Det har de stadig, og I anledning af kommunalvalget vil jeg tage samme emne op igen. Jeg bander, hvis jeg bliver irriteret. Det er der nok mange mennesker, der gør. Det er der i hvert fald på de sociale medier, hvor kommentarer til politiske nyheder ofte er præget af bandeord, grimme gloser og fornærmelser mod andre – især mod offentlige personer, som alt lige fra voldstrusler til trusler om voldtægt og mord. Kommentarfelterne på nyhedsmediers og offentlige personers Facebooksider skorter ikke på fornærmelser. I det øjeblik en person træder frem i offentligheden – uanset om det er som politiker eller bare privatperson, som står frem med en historie – så virker det som om, at en stor gruppe mennesker glemmer, at der stadig er et menneske bag den offentlige persona. Og at den person måske læser med. Og at den person måske bliver umådeligt såret, ked af det og bange. Det er dog ikke kun privatpersoner, som sviner offentlige personer til, som fortjener en røffel. Det gør vi politikere også. Læser man med i Roskildes aviser (og det gør du jo, når du læser dette) eller følger med i diverse lokalgrupper og “Roskilde Kommunalvalg 2017”, så er tonen hård. Beskyldningerne og hårde ord fyger omkring – og det er fra alle partier. Uden undtagelse. Generelt er tendensen, at tonen og beskyldningerne er hårdere på skrift end i den virkelige verden, fordi man kan gemme sig bag en skærm og sige ting, som de færreste ville sige til en person, hvis de havde en debat i den virkelige verden. Sådan er det ikke med (en gruppe af) kommunalvalgspolitikerne i Roskilde. Her fyger beskyldninger frem og tilbage i det, som vi politiske kandidater måske ser som den virkelige verden, nemlig debatterne. Jeg tror, at I vælgere er trætte af det. Det er jeg i hvert fald. Vi må ikke glemme, at der sidder et menneske på den anden side. Bag de photoshoppede valgplakater gemmer der sig helt almindelige mennesker, som ja, indrømmet, sikkert kan være (pisse) irriterende og tage virkelig dårlige beslutninger. Men vi er bare det – altså mennesker. Og det skal alle huske – men især os selv. Kandidaturet skaber for nogen en distance, som gør, at respekten for det medmenneske, som man debatterer og diskuterer med, forsvinder. Det er synd, og det ødelægger debatten. Derfor vil jeg forsøge at huske på, at der bag os politiske kandidater er et menneske – og jeg håber, at de andre kandidater vil huske på det samme. Valgkampen bliver grim, hvis vi fortsætter den tone, som allerede nu hersker til valgmøder, paneldebatter og især på sociale medier – og giv mig endelig en virtuel røffel i form af en påmindelse om, hvad jeg har skrevet her, hvis jeg skulle glemme det. Jeg vil, med præcis samme ordlyd, som sidst jeg skrev om dette emne, slutte med en opfordring, som gælder alle: uanset om man er politisk kandidat, vælger eller noget helt tredje: Lad os nu for helvede tale pænt – både på og udenfor skærmen!

Deltag i debatten
Del.