Lærer i London

0

Af Ulrik Lundby Hansen, skolelærer

Efter en periode med fast skolelederjob med gode og lange arbejdsdage besluttede jeg mig for en pause i (arbejds-)livet og for at kigge mig om efter nye muligheder. Jeg havde lyst til at se læring, undervisning og skoler fra andre vinkler. Ved en tilfældighed faldt jeg over muligheden for at undervise som vikar på grundskoler i London. Som andre steder er der også i London brug for mine kompetencer som science- og matematiklærer.

En af mine andre kompetencer er at udnytte muligheder og tilfældigheder, og da jeg også gerne kaster mig ud i nye og ukendte udfordringer, slog jeg hurtigt til. Og nu bor jeg i en periode på en flodbåd centralt i London og tager job som vikar, så ofte det er muligt.

Sprog og skolekultur har udfordret mig
Selvom jeg, siden jeg lærte engelsk af Mogens Riim på Østervangsskolen tilbage i 70-erne, har holdt mit engelsk ved lige, har det alligevel været en udfordring at undervise på engelsk. Det har især været svært hos de store elever, mens det hos de små er mere lige til.

Også den engelske skolekultur, som på nogle områder fungerer, som den danske skole gjorde i min egen skoletid, har udfordret min skoleforståelse. De små elever venter stadig ude i skolegården efter frikvarteret. Ganske som jeg selv gjorde på Hedegårdene skole i slutningen af 60-erne. Det forventes, at jeg optræder i jakke, skjorte og slips, jeg tiltales som Mr. Hansen, og tilgangen til eleverne har ikke samme anerkendende værdier, som vi har i Danmark.

Alle børn er i skoleuniformer. De blev genindført i UK i starten af nullerne. Vist i et forsøg på at skabe lige vilkår for alle børn. Det, tror jeg nu ikke, er lykkes. Og jeg tvivler på, at skoleuniformer ville være en god idé i Danmark.

Der er rigtig mange elever på de forskellige hold. De fleste klasser har været mindre end de lokaler, der normalt ses i Danmark, og det største hold, jeg har haft, var på 32 elever. Det vil jeg heller ikke tage med hjem.

Inspiration fra det engelske skolesystem.
Jeg er i mit møde med det engelske skolesystem både forundret og inspireret. Mange af mine oplevelser giver stof til eftertanke.

Forældrene afleverer børnene uden for skolen om morgenen. Der er ikke så meget andet end aflevering i det. Der bliver ikke snakket om, at Anne har haft en dårlig morgen, fordi hendes hårsløjfe var væk, at Thor er sur, fordi han ikke måtte få korte bukser på, eller at hele morgenen havde være dårlig, fordi hele familien er kommet for sent op. Nej, det er aflevering, fordi eleverne skal i skole – på arbejde. Det skal de være klar til, når de kommer. Måske danske projektbørns-forældre kunne lære noget?

Det samme sker om eftermiddagen. Forældrene står uden for porten til skolen og venter på deres børn, når skoledagen slutter kl. 3:30 pm. Ikke lange forklaringer om Manjabjørg har spist hele sin økologiske agurk, eller om Gandalf havde spillet fodbold med de andre børn. Et kort stille og roligt farvel og på gensyn i morgen.

Lærerne beskæftiger sig primært med undervisning. Det er deres faglige professionalisme, der er på arbejde. Det er lærerne, der ved, hvordan børnene bedst lærer. Det betvivler forældrene ikke, og de blander sig ikke i, hvad der sker i skolen. Det ser ud til, at lærerne har en anden professionel status her i London, end jeg oplever, at lærere har i Danmark. Det er en af de rigtig positive ting, jeg tager med her fra London.

Her undervises i konkret viden. Eleven skal kunne de rigtige ord og sætninger. På den måde kan det nemt måles, hvad hun har lært. Test bruges ofte og helt bevidst. Jeg hørte fx i en Year 3-klasse (der i alder svarer til vores 1. klasse, men er elevens 3. skoleår), at læreren opfordrede eleverne til at være omhyggelig med skrive pænt, ”…for når der kommer test, gælder det som 0, hvis I skriver sjusket”.

Selvom nogle danske politikere tror og ønsker det, er det ikke så let at måle, hvad og hvor meget børn har lært, og hvor meget de selv kan tænke. Man kan måle, hvilke færdigheder og kundskaber som elever har tilegnet sig. Det er de rigtig dygtige til i her i London. Men er det fx kongerækker, tabeller og egenskaber ved et kvadrat, eller er det evnen til selv at tænke, samarbejde og kommunikere, som disse syvårige børn har brug for, når de forlader grundskolen om ti år? Svaret er selvfølgelig ikke A eller B, men jeg hælder personligt til, at det bliver evnen til at tænke selv, der bliver den vigtigste.

To gange om året testes elever fra 11-12-årsalderen fagligt og socialt med henblik på at danne hold på forskellige niveauer. Fra fag til fag bliver deres faglige niveau og opførsel målt, og nye klasser opstår. Det ses tydeligt, at motivationen og lysten til at lære og arbejde er rigtig høj på de gode hold, mens det modsatte i meget høj grad er tilfældet på de dårligste hold.

Jeg genkender de lange skoledage, de mange test og skrappe læringsmål i den danske skole i dag. Hvad mon vi vinder med dette? Mon det pædagogiske bedetæppe i Danmark vendes igen om fem år. Og i hvilken retning er det denne gang?

En god forstyrrelse og en meningsfuld pause
Jeg har oplevet en lille del af det engelske skolesystem. Alle steder har jeg mødt gode og engagerede lærere med stor lyst til at lære børnene en masse. Præcis, som jeg altid har oplevet det, at danske lærere gør i den kontekst, som vi har i Danmark. Her tager lærerne sig af det faglige, og skolen forventer, at børnene kan opføre sig ordentligt, når de møder i skolen, det er en rigtig god opdeling af ansvar for at opnå god læring.

Det har været spændende. Det giver perspektiv og nye ideer til de løsninger, jeg oplever i den danske skoleverden. Det er altid godt at blive forstyrret og inspireret. Min rolle som lærer og menneske og mine holdninger er kommet i spil på nye måder. Man kan gøre som jeg, tage til Vejle eller gå over på naboskolen. Der er inspiration, men ingen sandhed at finde alle steder.

Deltag i debatten
Del.