Konfirmationen nærmer sig

0

Af Lone Carmel

Lone Carmel er privatpraktiserende psykoterapeut MPF i relazion. familierådgiver, kandidat i pædagogisk psykologi, foredragsholder og forfatter til bogen ”Hverdagsrelationer – når det nære bliver svært.

Måske har I allerede inviteret og alt er planlagt. Men hvad betyder konfirmation i relation til familien.

I ”gamle dage” fik man et cigaretui, en læreplads og ”trådte ind i de voksnes rækker”. I dag er det andre faktorer, der spiller ind ved konfirmationen. Teenagealderen er blevet mere bred og alsidig, så man mere gradvis træder ind i voksendommen.

Der er meget ballade i mange familier om konfirmationen. Det handler ofte om hvordan festen skal være. Man tager ubevidst sine egne barndomserindringer om den gode eller dårlige konfirmation med sig. Så er der trosspørgsmålet, som ofte er gledet mere ud i baggrunden. Endelig er der konventionerne. Hvem skal sidde hvor, skal det være havefest eller på en fin restaurant? Med eller uden børn? Hvad har vi råd til? Skal de unge drikke? Og så videre.

Her er det med at finde ud af, hvem der skal bestemme hvad, samt hvor meget hensyn der skal tages. Igen stille sig spørgsmål som; skal din gamle onkel med, skal den søde fodboldtræner med – og hvem skal bestemme gæstelisten?

Familien kan tale om, hvad den unge selv må bestemme, hvad der kan forhandles om, og hvad den voksne bestemmer. Denne tredeling kan i øvrigt anvendes til mange udfordringer gennem teenageårene.

Der skal gerne ske en flydende overgang mellem disse tre områder, da den unge jo ender med at være 18 og myndig med stemmeret. Tal sammen om forventningerne og rammerne, så bliver festen mere succesfuld.

Endvidere bliver konfirmationen, ligesom mange andre fester og højtidelige markeringer, et symbol på familiens velbefindende. De mange sammenbragte familier kan have ekstra udfordringer. Særligt hvis nogen af de voksne ikke har et godt samarbejde omkring børnene.

I alle de familier, hvor konfirmationen har været temaet for deres problematik, kan det konkluderes at den unges højeste ønske er, at den biologiske far og mor er med til konfirmationen og holder den sammen. Dette kan ikke altid lade sig gøre. Hvis det ikke går, så husk at tale med den unge om hvorfor og brug ikke argumentet ’Det er for din skyld’. Tag udgangspunkt i dig selv som voksen og sig ”jeg”.

Men de voksne må også mærke efter, hvor meget de vil kæmpe for at samarbejde om konfirmationen. Hvor meget vil det koste af kræfter at gå med i det – og hvor meget ved at lade være. En mor ville med til sin datters konfirmation – uanset om den nye mand ikke havde lyst. Det kunne næsten have kostet det nye ægteskab.

Andre orker ikke at tage kampen med hinanden den dag. Men prøv at sætte dig selv som voksen en smule til side og tænk mere på, at det er dit barns store dag. Ikke fordi det er godt at gå med til noget, man simpelthen ikke kan – men fordi det har stor værdi for de fleste unge at have deres betydningsfulde voksne tæt på sig netop denne dag.

Deltag i debatten
Del.