Kan besparelser på uddannelserne betale sig?

0

Henrik Nevers er rektor på Roskilde Gymnasium. Han har udover uddannelsesverdenen stor interesse for musik og er selv udøvende musiker som pianist.

Det går heldigvis godt i Danmark med økonomien. Så godt, at finansministeren for lidt mere end en måned siden har udtalt ”at det økonomiske råderum ser meget positivt ud, fordi fremskrivningen viser, at der er kommet yderligere frirum i dansk økonomi”. Oversat fra økonomsprog betyder det, at statskassen for tiden bliver fyldt rigtig pænt op med god, klingende mønt – så meget, at der ifølge ministeren frem til 2025 kan bruges 29,5 milliarder kroner på ”velfærd og bedre vilkår”. Et tal, der i april steg med yderligere to milliarder. Ifølge økonomer er vi nu i et økonomisk opsving. Endelig fri af krisen og med udsigt til bedre velfærd. Så langt så godt.

Det gælder så bare ikke på uddannelsesområdet, hvor fremtiden er dyster med udsigt til to procents årlige besparelser i de kommende tre år. En årlig besparelse, der siden 2016 har grønthøstet milliarder fra hele uddannelsessektoren lige fra gymnasier og erhvervsskoler til professionshøjskoler og universiteter. Nedskæringer, der har medført, at et stort antal stillinger på uddannelserne er blevet effektiviseret væk. Alene på gymnasieområdet er der i skoleåret 2016-17 forsvundet ca. 1000 lærerstillinger. Og erhvervsskoleområdet er underlagt samme krav om årlige besparelser, selvom der efterspørges håndværkere i stor stil.  

En besparelse på to procent om året lyder måske ikke af meget, men for en skole med fx 1000 elever, medfører det et årligt sparekrav på ca. 1,5 mio., som skal findes i budgettet – hvert år. Og da langt det meste af budgettet bliver brugt på lønkroner til undervisningen, kan det ikke undgå at gå ud over undervisningen. Det vil helt generelt kunne mærkes på kvaliteten og med mindre tid og opmærksomhed på den enkelte elevs læring og trivsel. Også indsatsen for svage eller sårbare elever risikerer at forsvinde og samme vej kan det gå for talentforløb for elever, der gerne vil noget mere i fagene. 

Men bruger vi ikke mange penge på uddannelse i Danmark? Næ, egentlig ikke. Ifølge OECD lå Danmark i 2016 på en placering som nr. 24 blandt OECD-landene, hvad angår udgifter til ungdomsuddannelsesinstitutioner som andel af BNP. Det er under gennemsnittet blandt OECD- og EU-landene – og under lande som Slovenien, Italien, Mexico og Tjekkiet. 

Men uddannelse betaler sig jo, og det kan ikke nytte noget, at vi nu risikerer at uddanne kommende generationer ringere end de foregående. Så væk med de årlige 2 procents besparelser og lad os i stedet investere en del af det ”økonomiske frirum” i uddannelse af vores dygtige unge mennesker. Ikke flere ord herfra – de er effektiviseret væk!

Deltag i debatten
Del.