I følelsernes vold

0

Vi tager hensyn for ikke at såre hinanden, men engang imellem sårer det misforståede hensyn mere, end det gavner.

I sidste uge tog jeg hensyn til en, uden at tænke over hvad jeg havde behov for. Det var misforstået og gjorde, hvis noget, bare situationen værre for personen. Hensynet var desuden helt forkert for mig og satte mig i en situation, jeg aldrig burde have været i.

Og så sagde jeg fra. Jeg var ærlig overfor mig selv, og tog hensyn til mine egne behov og følelser i stedet. Det tror jeg, at vi er mange som skal blive bedre til. Det skal jeg i hvert fald selv.

På samme måde skal jeg blive bedre til at acceptere mine følelser, som da jeg efter at have brugt hele tirsdag nat i en lykkerus over valgresultatet, onsdag eftermiddag blev skuffet over mit eget personlige stemmetal. 127 stemmer. For alt det slid og slæb, jeg havde lagt i det, og for alle de måneder, som jeg havde brugt på det. Sådan havde jeg det i et par timer, og så kiggede jeg på tallene.

127 personer valgte, at jeg skulle repræsentere dem, og gav udtryk for at de havde tillid til, at jeg varetog deres stemme med omhu. Samtidig var jeg den kandidat under 29 år, som fik flest stemmer. Den onsdag aften blev skuffelsen pludselig erstattet med stolthed.

Sådan er det med følelser. De kører op og ned, og nogen gange i alle retninger, men det er okay. Det er okay at være skuffet, vred, såret, stolt og alt derimellem. Det er endda okay at tage hensyn til sig selv og sætte sig selv i første række – bare en sjælden gang imellem.

Deltag i debatten
Del.