Frihed er det bedste guld

0

Sommerferien nærmer sig. Med raske skridt går vi den i møde. Og vores tiltrængte mulighed for at trække stikket og lade tiden flyde kan næsten mærkes i muskulaturen allerede. Skuldrene kommer et par centimeter længere ned – bare ved tanken.

Og stemningen af lange dage uden stress og vækkeure, jordbær med fløde, bare tæer i græsset, lyse nætter, fuglefløjt, vinden i håret, saltvand på kroppen og kølig vin på terrassen fylder sind og krop og bliver næsten ulideligt at tænke på, mens man stadig sidder stavnsbundet til computeren for at få styr på de sidste forpligtelser, inden låget på laptoppen endelig smækkes i, og alt hvad der befinder sig i den får lov at ligge hen i glemsel – i hvert fald for en tid.

Ferie. Frihed. Endelig. Ordene er forbundet med store forventninger, glæde og drømme og ender desværre også nemt i store frustrationer. For hvad skal vi gøre med den kostbare fritid, når vores forventninger til den kan være så utrolig forskellige?

Min mand vil helst afsted, lige så snart han har fået fri. Og skide være med, om vi har fået det hele med. Det der med at give sig god tid til at pakke og omstille sig er en by i Rusland for ham. Al fritid skal bruges intenst på oplevelser fra Dag 1, og han har det faktisk bedst, når vi er på vej. At sidde bag rettet eller roret og bestemme over sin egen tid og være på vej mod nye eventyr – det er den ultimative frihedsfølelse for ham. Og der er ikke brug for at omstille sig og falde ned. Han er klar med det samme. Og han trives fint med at komme hjem igen aftenen inden,  han skal tilbage på arbejde. Også selvom kufferten står flere uger bagefter og venter på at blive pakket ud. Jeg misunder den evne til at smide alt, hvad man har i hænderne og komme afsted.

Mit tempo er et helt andet. Jeg har virkelig brug for at omstille mig. Jeg bruger helst en uge af min ferie på at gøre mig mentalt klar til ’den rigtige ferie’. Hvilken bog skal jeg læse, hvad skal børnene læse, hvad for noget tøj skal jeg have med, hvilke spil skal vi spille, hvilken kage skal vi bage i sommerhuset, og var der ikke noget med, at min datters gummistøvler var blevet for små? Der bliver forberedt og lavet lister og krydset af. At jeg så alligevel først når at pakke det hele i sidste øjeblik og stresser rundt som jaget vildt for at blive færdig – det er en anden snak. Jeg har aldrig tid nok og er en ukuelig tidsoptimist, så fem ugers ekstra ferie ville munde ud i samme problematik. Når vi så endelig er på vej, så kommer alt det gode strømmende. Jeg er egentlig ret ligeglad med, hvor vi er på vej hen. Bare vi er sammen, og jeg har hele mit liv i en enkelt kuffert – det giver mig en ubeskrivelig lykkefølelse. Og nøgleordet er nok, at tiden kan få lov at flyde uden for meget ur og planlægning. Det giver mig ro.

Ferie er dyrebar, og jeg vil ikke begynde at våge mig ud i alt for lange eskapader om, hvor luksus-agtigt et problem det overhovedet er at diskutere, hvad den skal bruges til. Tænk at vi har ferie og bor i et land, hvor vi har ret til den! Hjemme hos os har vi arbejdet alt for meget de sidste to år, og det er så velsignet, at vi endelig kan holde lidt ferie igen. Vi har ikke rigtig råd til de store udskejelser, men vi har fri og det skal vi værdsætte – så må forventningerne komme i anden række.

For er det ikke det vigtigste: at være lidt mere sammen og få ro på og geare ned? Og værdsætte den fritid, vi har. Det er umuligt at tænke klart og mærke efter, hvis tiden ikke får lov at gå i stå. Tankerne skal have lov at flyve i øst og vest, duften af hav, sol og nyslået græs skal tages ordenligt ind og nydes, og der skal samles sten til vindueskarmen og plukkes buketter i grøftekanten.

”Frihed er det bedste guld, som sol bestråler over muld, lad den dit smykke være”. Vi sang den altid i skolen inden sommerferien til den store fælles samling i gymnastiksalen – med Carl Nielsens højtidelige melodi. Jeg forstod ikke så meget af teksten den gang, men det dér med at ’frihed er guld’, det sidder stadig i mig som et slags mantra. Og det er et smukt billede, at friheden skal bæres som et smykke. Det vil jeg prøve at tage med mig på ferie.

Deltag i debatten
Del.