Det unyttiges kunst

0

“Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!” Det sagde vor kære dronning i sin nytårstale. Og det kunne jeg godt lide. For som sanger, sangskriver og musikskolelærer m.m. er jeg jo repræsentant for alt det unyttige. Det, der hele tiden skal skæres væk, fordi det ikke er så vigtigt. Man kan jo godt overleve uden musik – eller kan man?

For tiden er jeg (på 6. år i træk) ude på skoler i hele Danmark og lave sangskrivningsworkshops med danske folkeskolebørn. Jeg møder en udvalgt klasse en enkelt skoledag og vores mål er at skrive en eller flere sange i fællesskab eller i mindre grupper på én og samme dag. Når dagen er slut er sangen skrevet og vi ses ikke igen. Formålet er at give skolebørn et indblik i den kreative og skabende proces, der ligger bag at skrive en sang og samtidig gøre børnene opmærksomme på, at musikken ikke kommer af sig selv, men at sangskrivning og komposition er en lang – og nogle gange svær – proces, som man først får betaling for i det øjeblik ens musik bliver spillet. Musik i dag er jo tilgængelig og gratis – og ikke noget man skal ned og erhverve sig for sine hårdt opsparede lommepenge. Så det er godt at få en snak om vigtigheden i at støtte musikken – dels ved blandt andet at betale afgift til Koda, som sørger for at betale sangskriverne, når deres musik er blevet spillet. Dels ved at ønske sig koncertbilletter i fødselsdagsgave. Og så selvfølgelig ved forhåbentlig på dagen at give børnene en musikalsk oplevelse, hvor de som medskabere får skrevet tekst og melodi og finder ud af, at det ikke behøver være så svært. Koda står bag disse skolebesøg og betaler for seancen. Alle skoler kan søge om at være med og det er altid en super god oplevelse. Så er den videregivet.

Jeg får vigtig viden på de besøg. Nogle skoler er fra starten ret skeptiske, når jeg f.eks. foreslår, at vi tager en udflugt ned i skolens aflåste kældergange og finder inspiration til teksten. Andre er med på den værste. Nogle skoler er afsindig godt forsynede med indspilningsstudier, øvelokaler og store koncertflygler. Andre har ikke fået skiftet deres instrumenter ud de sidste 15 år. Nogle får konstant bevilget flere penge og ekstra musiktimer. Andre skoler har ikke råd til at afsætte timer til en forårskoncert.

Selv i Roskilde Kommune er kontrasterne store og det kommer lidt bag på mig. På trods af en Musikby-strategi, der skal sørge for at Roskilde er førende på musikområdet, så er der alligevel skoler, der ikke har ressourcer til at have skolekor og morgensang. Eller mangler penge, der gør det muligt at afholde en årlig fælles koncert med alle skolens elever.

Jeg er ikke tilhænger af, at musik skal presses ned over hovedet på folkeskoler, der ikke nødvendigvis ser musik som det eneste saliggørende. Det er vigtigt at få skabt en ordentlig dialog med respekt for den enkelte skoles styrker. Men når Roskilde har sat sig som mål at være førende indenfor musikområdet, så synes jeg, man forpligter sig til at garantere, at musik præger alle elevers skolegang gennem alle skoleårene. Og at man i hvert fald får skabt en god dialog med hver enkelt skole om, hvordan de vil prioritere musikken og hvordan de i højere grad får den integreret på skemaet. Og hjælper dem til at komme ordentligt i gang med det.

Det to år gamle initiativ med Musikklassen på Østervangsskolen i Roskilde for børn er en stor succes og mange andres fantastiske initiativer er i gang. Jeg håber, at alle skoler i Roskilde på sigt får skabt deres egen musikstrategi med støtte fra kommunen.

Musikbystrategien beskriver så fint, hvordan “musikken skal være en livsledsager for alle borgere”. Lad os håbe, at der er afsat nok ressourcer til at få realiseret den vision, så det ikke kun bliver ved de fine ord. I et land hvor kunst ikke giver stemmer i en valgkamp, og hvor musik i mange år har været nedprioriteret i folkeskolen, skal der mere til end gode intentioner. Visionen er fantastisk – lad os håbe, den også kommer i mål.

Deltag i debatten
Del.