Det forsømte forår

0

”Eksamenstid og eksamenslæsning. Nu må det være forbi med leg og barnlige adspredelser… Man læser og læser. Og det er igen forår. Det forsømte forår”. Det skrev Hans Scherfig i sin kendte roman fra 1940, der følger en gruppe drenge/unge mænd i mellemskolen og gymnasiet og deres møde med den sorte skole.

Ifølge romanen var der ikke mange rare forårsfornemmelser i klasse-lokalerne, som blev domineret af udspekulerede lærere, der krævede uendelige mængder af udenadslære og gladeligt uddelte tørre tæsk og perfide udsagn til hele forsamlingen. Der er heldigvis (og nødvendigvis) sket meget med det danske skolesystem siden, og de syngende lussinger er for længst skiftet ud med respektfuld dialog mellem lærer og elev. Fortællingens skræmte skoledrenge er afløst af selvbevidste unge med store drømme.

Men foråret kommer (og går) også i 2018, for det er som bekendt svært at ændre naturens gang. Det lokkende solskin går stadig hånd i hånd med eksamen, og lige om lidt sætter tusinder af skole- og gymnasieelever sig til rette ved eksamensbordet, hvor der skrives, regnes og tænkes i diverse sportshaller. Her er der ikke ændret meget. Og dog?

Det er en tanke værd, at man kunne få en af bogens karakterer gennem en tidsmaskine fra 1940 til nutiden og vise ham vores skole. For hvad vil karakteren Edvard Ellerstrøm opleve i gymnasiet anno 2018? Ja, han ville nok blive overrasket over, at meget ligner sig selv. Der er såmænd stadig et skoleskema med timer i fagene, og hver klasse har en lærer, en klasse og et lokale – og Edvard kunne hurtigt spotte tavlen og endda noget gammeldaws kridt.

Edvard ville rejse sig, når læreren kommer ind i lokalet – som den eneste, for sådan er det i 2018, hvor lærer og elever alle er på fornavn og ser ud til at kende hinanden godt. Den var ikke gået i fordums tider med lektor Blomme, der godt kunne uddele et par hurtige flade, hvis man var næsvis. Og det der gruppe- og projektarbejde var heller ikke på programmet i den sorte skole, hvor læreren herskede ved tavlen, og eleverne sad pænt på rækker.

Nå, men undervisningen er i gang i 2018, og Edvard ville kaste sig over ligninger, bøjninger og analyse af Guldhornene. Det er kendt stof. Men hov, hvad er det, som alle de andre elever sidder med? En underlig flad ting, som de trykker forsigtigt på og er helt opslugte af? Edvard ved jo selvfølgelig ikke, hvad en bærbar computer er, og han forstår slet ikke, at der flyder uendelige mængder af døde nuller og ettaller gennem luften.

Tal, der efter en tur i luften genopstår som levende tekster, billeder og film med farver og lyd. Og han har heller ikke nogen som helst idé om, at genstanden søreme også har en lynhurtigt forbindelse til hele verden, hvor alle kan skrive og tale sammen. Ja, til alt og alle i ét kæmpe netværk. Den hele, vide verden er i klasseværelset, og den fantasi må den tidsrejsende prøve at få hold på.

Deltag i debatten
Del.