Ansvar

0

Af Mogens Vestergaard, biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune.

Fra søndag den 2. april ruller DRs nye satsning, Danmarkshistorien, over skærmene.  Det bliver spændende at se, hvordan den opgave løses, navnlig af en, der er vokset op med Erik Kjærsgaard og Palle Laurings fortællemåder. Jeg glæder mig til de nye version, og jeg glæder mig især til at se, om det lykkes at formidle viden, indsigt og kultur på nutidens præmisser. Indrømmet: jeg holder meget af den gode, gamle fortællestil, men jeg må dog også erkende, at nutidens unge og yngre nok ikke klarer den form mere.  Der findes allerede en anden udgave. Sigurd Barrett har med sin version af Danmarkshistorien vist en vej, som jeg tror, er farbar.

Historien er vigtig. Historien kan ikke gentages, men vi kan stadigvæk lære af den og ad den vej (også) blive klogere på nutiden. Den er et uundværligt grundlag. Derfor er det også af allerstørste betydning, at man rækker ud efter nutidige lyttere (og seere) til fortidens begivenheder. Gennem historien filtreres de værdier, vi som land og folk bygger på. Fra bondefrigørelsen i 1788 over statsbankerotten i 1813, via folkestyrets indførelse og 2. slesvigske krig med tabet af Sønderjylland i 1864 er der skabt et tankesæt om et lille land, der klarer sig på trods af betingelsernes ugunst, som er åbne mod verden og som hylder demokrati. Gennem disse fælles fortællinger skabes sammenhængskraft og samhørighed.  Fællesskabet omkring historien er et værn mod tyranni, mod krig, mod ulighed og et forsvar for en model, der er båret af tillid mellem mennesker.

Derfor skal historien fortælles for de unge, så de også bliver en del af den. Det må vi som ældre insistere på, ligesom vi må insistere på deres deltagelse i demokratiet og på at engagere sig i fællesskabet. Min generation skal fortsat bygge bro og binde sammen henover generationskløfter.  Som en del af det grå (i mit tilfælde måske snarere skaldede) guld er der meget, jeg ikke ved og kan, som er relevant for nutidens unge. Men mine erfaringer – som jeg deler med min generation – omkring det at lære af historien og give det videre, dem har jeg.  Og den fane vil jeg holde højt. På den står der fællesskab, tillid og demokrati. Disse værdier vil jeg blive ved med at prædike overfor de unge, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at lokke, true, overbevise og argumentere for, at de skal være med på dem.

Deltag i debatten
Del.