Affaldssortering – what’s not to like?

0

Jeg er vokset op med en mormor, der genbrugte alt. Hendes skabe var fulde af gamle syltetøjsglas og ½-liters yoghurt-bægre, som blev brugt igen og igen til hvad som helst. Gamle t-shirts blev trævlet op og brugt til klude eller indmad i sofapuder. Og alle karklude var selvfølgelig hjemmestrikkede.

Min mor gjorde hende kunsten efter. For hende er det meste for godt til at blive smidt ud og som barn havde jeg små aflagte Elisabeth Arden cremekrukker med i skole med lidt oliven og nødder i. Madpakkerne blev pakket i aflagte rugbrødsposer.

Dengang handlede det mere om økonomi end miljø. Der var ikke råd til, at man bare smed ud. Men jeg så det aldrig som noget mindre fint. Jeg opdagede også hurtigt det velsignede i at gå på opdagelse i min mors tøjskab, og fra mine tidlige teenage år har jeg købt mere brugt end nyt tøj.

Fordi jeg syntes, det var sjovere. Jeg var vintage og retro før det blev moderne, og jeg følte mig hjemme i de københavnske marskandisere, hvor alt lå hulter til bulter, men hvor man altid fandt guld i gemmerne. Alligevel endte jeg med at blive storforbruger af plasticposer, el og benzin.

Jeg fik et anstrengt forhold til det fanatiske grønne, hvor alt lige pludselig skulle være økologi fra gulerod til bomuld. Grøn politik og svanemærker blev en ny religiøs bølge, som jeg i lang tid syntes var lidt for bedrevidende og ekskluderende. Indtil alvoren i debatten blev tydelig – selv for sådan én som mig. Og da de nye kommunale affaldspande trillede ind foran matriklen, fik jeg det puf, jeg havde brug for – i den rigtige retning.

Sorteringen er i gang! Roskilde Midt – I kan godt glæde jer! Selvfølgelig har mange af os været skeptiske. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg efter at have hørt så mange nedslående historier om, hvordan sorteringen har fejlet rundt omkring i landets kommuner, hvor affaldet alligevel er havnet i en og samme spand, har haft svært ved at holde motivationen oppe.

Hvad sker der egentlig ved, at et lille syltetøjsglas havner i restaffaldet? Og hvad skade gør et enkelt batteri i småt brændbart? Men da spandene lige pludselig stod i indkørslen sammen med de grønne ruller med biologisk nedbrydelige grønne affaldsposer – så steg respekten hos mig. Det her – det virker gennemtænkt og seriøst. Der er gjort en stor indsats med manualer og tydelige piktogrammer, som med det samme motiverede vores datter på 8 til at læse og forstå, hvordan det hele skulle fordeles. Hun er allerede blevet ekspert.

Hel egoistisk praktisk er det simpelthen så rart, at vinflasker og gamle glas med skår nu kan smides ud lige oppe ved lågen i egen spand. Jeg hører desværre til dem, der gemmer til natten og vi har i perioder levet med et udefinerbart flaskeorgie op af husmuren, som jo har fået enhver nabo til at tænke sit. Hurra for det overståede kapitel! Og hvilken salig fryd det er at smide gammelt rugbrød og madrester ud – nu med god samvittighed, fordi man ved, det bliver brugt igen.

Der er dog ikke for meget plads i afdelingen til restaffald, når man er en familie med tre børn, men det aflaster selvfølgelig pladsen, at al madaffaldet nu er sorteret for sig selv.

Men så er der alt det miljøbevidste, som sorteringen har skubbet til. Det har i hvert fald givet mig et godt puf i den rigtige retning. Jeg må med skam erkende, at jeg har været en lille smule lad i lang tid. Det her flotte kommunale tiltag har fået mig til at stille mere skarpt på, hvad jeg kan gøre i det små for at passe på vores miljø. Jeg har researchet lidt i ’grøn’ litteratur og kan varmt anbefale Signe Wennebergs lille manual, ’Grønne Hverdagstips’. Den er overskuelig og inspirerende.

Jeg er blevet affaldsomvendt. Jeg er på ingen måde sporty, men det her kan godt gå hen og blive en sport for mig. God fornøjelse med sorteringen!

Deltag i debatten
Del.