I forbindelse med kommunevalget tirsdag d. 16 november var der også valg til et nyt ældreråd i Solrød.
Efter 22 år i byrådet for Havdruplisten havde jeg valgt ikke at genopstille, men at stille op til ældrerådet.
Her skulle der vælges i alt 7 medlemmer.
Tak til alle der deltog i valget og stemte på mig.
Ældrerådet har nu afholdt sit første konstituerende møde, hvor jeg blev valgt som næstformand.
Formand for ældrerådet er Claus Olsson, som tidligere har været næstformand i rådet.
Øvrige medlemmer er Bente Alveen, Eva Trolle, Preben Svanekiær, Naima Simring, Sonja Poulsen.
Tillykke til alle!
Jeg vil fremover arbejde for, at seniorer/ældre bliver hørt i alle sager, der har med de ældre at gøre, og får mulighed for en god og værdig tilværelse.
Specielt vil jeg fokusere på byggeri af seniorvenlige boliger og bofælleskaber, som der er et stort behov for.
Mange ældre sidder i en for stor bolig og ønsker at blive i kommunen i en mindre bolig.
Jeg så også gerne et friplejehjem og et medborgerhus i Havdrup.
Det vil vi arbejde for bliver muligt.
MVH
Glædelig jul samt et godt nytår.
Henning Christiansen
Havdrup