Visning

Dengang...

Roskilde, religion og rummelighed

Roskilde er en af de byer, der bliver mest påvirket af Reformationen i 1536, hvor katolikkerne “jages på porten”. Klostre og kirker nedrives i stort tal, og byens indbyggere bliver “Lutheranere”.

Dengang...

Svogerslev – bevaret kultur og ny natur

I Svogerslev brændte mange gårde ved en stor brand i 1914, men der er stadig en lille gade med huse og bygninger, der kan føres tilbage til før 1800. Svogerslev ligger også tæt på et af de mest naturskønne områder. Så Svogerslev er et fint udgangspunkt, hvis man vil nyde både kultur eller landskab.

Dengang...

Strandgade – ild, vand og dige

Strandgade er en af byens virkelig gamle veje. Det var den vej, man kom til Bistrup Kirke, der var en af de meget besøgte valfartskirker. Ved den lå ’Christi Blods Kilde’, der er med på Resens kort fra 1677.

Dengang...

Udsigt 1908 – og mange år og penge efter

Billedet kan findes på hjemmesiden ’Hudes Roskilde’, men på trods af dette, er det slet ikke Hude, der har taget billedet. Lotte Fang afslørede i ’Jul i Roskilde’ årgang 2011, at fotografen var Garolsfeld-Krause. Denne oplysning fandt hun i et brev til sin far fra fotografens søn.

Dengang...

De kom udefra

Det var demonstrationen mod minareterne på moskeen i Allehelgensgade, der blev afholdt i juli, der gav mig idéen til dette indlæg. Den har det tilfælles med demonstrationen i 1995, at det ikke var lokale, der havde indkaldt til demonstration.

Dengang...

Veddelev rustet til kamp

For 100 år siden var hele Veddelev-halvøen kraftigt befæstet. En fjende, der forsøgte landgang, ville være blevet mødt med ild fra hurtigt skydende stålkanoner allerede inden landgang.

Dengang...

Sankt Ibs Kirke – kirken, der blev glemt

Bevæger man sig ud af Roskilde mod nord af Frederiksborgvej, ser man det, der nu er tilbage af Sankt Ibs Kirke. Kirken blev opført omkring år 1100 og er som andre lokale kirker fra den tid opført i frådsten.

Dengang...

Ny lokalplan for Rings atelier

De seneste år er bygningen flot renoveret, og planen er, at det fremfor at være en privat bolig skal danne rammen om kulturformidling af, hvad man ifølge den oprindelige ansøgning om tilladelse til oprettelse af besøgscenter fra 2015 beskrev som “danne rammen om fortællingen om L.A. Ring liv og virke på Sankt Jørgensbjerg”.

Dengang...

Bor der en nisse eller en trold i Gundsølille?

Gundsølille ligger i en egn tæt på halvøen Bolund. En egn, der er kendt for trolde. Den mest kendte er netop trolden fra Bolund. Byen ligger midt imellem Ågerup og Kirkerup og har i modsætning til dem ingen kirke. Det er netop det, at der ikke er nogen kirke, der begrundes med en trold.

Dengang...

De bænke kan stadig skabe debat

For nogle uger siden brugte Susanne Skjold Petersen det gode vejr og tog et billede af de gamle bænke på deres nye plads foran Palæet. Det blev efterfølgende lagt ud i gruppen ’Roskilde i billeder’, hvor der straks kom en længere debat for og imod den nye placering.

Dengang...

Nu forsvinder Haraldsborg

Det er ikke den gamle bygning, der er opført som husholdningsskole, der forsvinder.
Det er navnet Haraldsborg, der forsvinder, fortæller Per Steenholdt.

Dengang...

Forbedring af boligforholdene for byens ældre

Billedet af de gamle i Bredgade er et meget misbrugt billede. Det har været brugt til at vise fattigdom i 1890´erne og elendige forhold på fattiggårde. Det har dog nok slet ikke været Kristian Hudes mening, at det foto skulle vise elendighed.

Dengang...

Er der behov for en ’Dronningerække’?

Sjovt nok er flere af vejene i kvarteret omkring Kongebakken opkaldt efter dronninger. Det er ikke mange dronninger, vi har lært om i skolen. En undtagelse er Dronning Margrethe, som da også har lagt navn til en vej syd for kvarteret.

Dengang...

Her “spøger” fru Varnæs!

De fleste af figurerne i Lise Nørgaards Matador har ingen eller lille lighed med borgerne i Roskilde. Der er dog undtagelser, den ene er Maude Varnæs. Her er der et konkret forlæg til en ’liggedame’, der bukkede under for små udfordringer, men vågnede op til dåd stillet overfor en stor udfordring.

Dengang...

Gadstrup – fra landsby til stationsby

Landsbyen Gadstrup var oprindeligt meget lille. Den første folketælling fra 1787 viser, at der boede 19 familier og i alt 84 personer i hele Gadstrup Sogn. Bortset fra præsten og degnen var de alle direkte tilknyttet landbruget.

1 2 3 5