Værtshuset Gullanden lå i Bredgade

0

Der tænkes naturligvis på det gamle værtshus fra 1700-tallet, som Lotte Fang i sin bog ’Gader og stræder’ fortæller, har lagt navn til Gullandstræde. Her kan man læse om ballade i forbindelse med det gamle værtshus, Gullanden, både i 1743 og i 1767. Lotte Fang har aldrig skrevet præcis, hvor værtshuset lå, så det vil jeg komme med et bud på.

Hvad skrev Jakob Kornerup?

Det er Jakob Kornerup, der i 1892, i sin bog ’Roskilde i gamle dage’, beskriver de to hændelser, hvor Gullanden nævnes. Her skriver han ordret: “i Værtshuset Gulland i Bredgaden for Enden af Damphusstrædet (nu Gullandstrædet).” Altså har strædet sit navn, fordi det fører ned til det gamle værtshus, og ikke fordi værtshuset lå i strædet. Det er faktisk Kurt Buchtrup, der via sin hjemmeside ’Roskildes udvikling’ har gjort det nemt at sætte den lille krølle på historien. På denne hjemmeside er link til kortet fra 1753, hvor navnet Gullandstræde bruges. Det er også her, at der er link til Jakob Kornerups bog.

Brandtakseringen fra 1761

I 1761 beskrives alle byens ejendomme. Deres ejere nævnes og også deres profession. Det er faktisk det eneste dokument, der er til rådighed fra den periode, hvor det gamle værtshus eksisterer. Der er i alt otte værtshusmænd, der i 1761 ejer deres ejendom. Det er ikke en folketælling, så lejere nævnes ikke. Der nævnes ingen værtshusmænd i Bredgade. Det kan der være flere grunde til.

Udsnit af kort fra 1753. Ejendommen med stjernen var to sammenbyggede bygninger og lå på hjørnet af Gullandstrædet og Bredgade. Værtshuset Gullanden havde formentlig til huse i den del af ejendommen, der lå længst mod vest.

Udsnit af kort fra 1753. Ejendommen med stjernen var to sammenbyggede bygninger og lå på hjørnet af Gullandstrædet og Bredgade. Værtshuset Gullanden havde formentlig til huse i
den del af ejendommen, der lå længst mod vest.

Ejeren af bygningen kan have en anden profession, og beskæftigelsen som værtshusholder kan være et bierhverv. Ejeren kan også have udlejet en del af huset til en værtshusholder. Det er dog først i 1787, at der kommer en folketælling, hvor alle beboere nævnes. På det tidspunkt er værtshuset Gullanden formentlig lukket. Gullandstrædet kaldes det år også for Dambrostræde. Det er dog brandtakseringen fra 1761, der kan give et fingerpeg om, hvilken ejendom i Bredgade, der kunne have lagt lokaler til det gamle værtshus.

Hvor lå det så?

Det var kun ét værtshus i selve Roskilde, der nævnedes ved navn, og det var ’Løgten’ på hjørnet af Hersegade og den nuværende Jernbanegade. De ejendomme, der rummede et værtshus, havde dog det til fælles, at der kunne brygges øl og brændes brændevin. Der var to ejendomme i Bredgade, som kunne have rummet det gamle værtshus. Kortet fra 1753 er noget unøjagtigt, og især ejendommen, der lå rundt om hjørnet, når man kom fra Gullandsstrædet. Den lå ikke lidt nede af Bredgade, men lige på hjørnet. Det er netop den ejendom, der er den mest oplagte kandidat til at have rummet det gamle værtshus. Den anden mulighed lå på modsatte side, langt tættere på Ringstedgade og lever ikke op til beskrivelsen, at det lå for enden ad Damphusstræde. Det er da også bødkeren Niels Friderichsen, der har det fornødne antal værelser, til at ejendommen også kunne rumme et værtshus. Den ’lille krølle på halen’ med hensyn til værtshuset Gullanden rykker dog ikke ved, at Lotte Fangs bog ’Gader og stræder i Roskilde Kommune’ altid ligger inden for rækkevidde på mit skrivebord.

 

Deltag i debatten
Del.