Spardus hus – et formidlingscenter

0

Efter en længerevarende renovering af den gamle ejendom Brøndgade 1 åbner Rings atelier officielt tirsdag den 15. august kl. 15:30. Fra dette tidspunkt og frem til kl. 18 vil man kunne se resultatet af det arbejde L. A. Rings Venner har udført. De kommende åbningstider foreligger ikke i skrivende stund.

Spardus hus
Det var ikke uden grund, at huset, da Ring købte det i 1915, blev kaldt Spardus Hus. Huset havde siden 1871 og frem til 1914 været ejet af familien Spardu. Det gamle foto er stillet til rådighed netop af efterkommere af Georg Spardu og Ane Sophie Johansen. Det gamle billede viser noget overraskende, at den oprindelige dør var tæt ved gavlen mod gaden. Det er sandsynligvis sådan, huset så ud, da det blev opført.

Bjerget 1808
Kortet, der blev tegnet i 1808, er meget pålideligt. Det viser, at Brøndgade 1 endnu ikke er bygget. På udsnittet af kortet er den grund, hvor huset senere blev opført, markeret med ’ii’. Det samme er en grund mod nuværende Asylgade. Den del af grunden, der ligger mod Asylgade, er bebygget med flere små huse, mens grunden mod Brøndgade er et tomt vænge. Kortet er forsynet med en ejerliste, hvoraf det fremgår, at Rasmus Rasmussen er ejer af begge de to lodder i dette år.

Udsnit af kort over Sankt Jørgensbjerg fra 1808. Vandret går Brøndgade med brønden i det ”skæve kryds”, hvor Asylgade og Kirkegade udmunder.

Arven efter Erik Jørgensen
Erik Jørgensen købte ejendommen i 1976 og var den sidste private ejer. Han efterlod flere ting, herunder en faldefærdig ejendom. Til gengæld var den heller ikke ombygget eller moderniseret. Foruden dette efterlod han også en liste over skøder hentet fra Tinglysningsprotokollen. Det har derfor været kendt længe, at det ældste skøde på listen var dateret 8.7.1825. I dag er denne protokol tilgængelig på internettet.

Da Erik Jørgensen lavede listen, krævede det, at man bladrede i den gamle protokol på Landsarkivet. Alle de skøder, Erik Jørgensen har registreret, findes bogført under matrikel nr. 61. På trods af at der først kom matrikelnumre på Bjerget kort før 1850, har man i 1860 også nævnt skøder tilbage til 1825. Listen over alle de gamle ejendomme på Bjerget er i dag tilgængelig på internettet.

De gamle skøder
I dag er de gamle skøder også tilgængelige. Det viser sig, at man kan komme længere tilbage end de skøder, der er nævnt i protokollen. Skødet fra 1825 har en henvisning til et ældre skøde, der igen henviser til et endnu ældre. Man kan således komme tilbage til dengang, hvor ejeren hed Rasmus Rasmussen som på kortet fra 1808. Det viser sig, at de ældste skøder ikke kun omfatter det, der i dag hedder matrikel nr. 61, men begge de lodder, der er afmærket med ’ii’. I skøderne betegnes Brøndgade som Præstestrædet, det gamle navn.

Asylgade har endnu ikke noget navn, men beskrives som den ”alfare vej der går gennem byen”. Det, der i dag hedder matrikel 61, beskrives som ”haugejord”. Fundet af de ældre skøder gør altså ikke ejendommen ældre. Datering af ejendomme på Bjerget har altid været vanskelig, men hvis man tager udgangspunkt i det gamle kort og registeret over skøder, kan man givet ændre en del af dem. Det præcise årstal for, hvornår der først er registreret en ejendom på matrikel nr. 61, vil snart dukke op.

Deltag i debatten
Del.