Hvad sker der med ’Udsigten’ i Jyllinge?

0

’Udsigten’ er navnet på en Facebookgruppe, der arbejder for bevarelse af Bygaden 28 i Jyllinge. Ejendommen skal ifølge lokalplanen nedrives for at give en bedre udsigt. Oprindeligt er det, der ligner to bygninger til højre, den gamle Brugs i Jyllinge. Efter Brugsen flytter i 1973, bliver bygningen ombygget. En førstesal fra 1959 bliver nedrevet netop for at give en bedre udsigt. Lokalerne bruges først som børnehave, siden Fjordmuseum.

Hvem har bestemt i Jyllinge historisk?
Ifølge folketællingen fra 1787 var Roskilde Adelige Jomfrukloster en af de helt store grundejere i byen og ejede sammen med Selsø og Københavns Gods hele sognet. Der var ikke meget, de lokale fæstebønder selv kunne bestemme. Der kom demokrati til Danmark – også Jyllinge, der var en del af Gundsø Kommune i perioden 1970 til 2006. Det er i denne periode, at man lokalt i Gundsø Kommune beslutter at oprette et museum i bygningen.

Efter sammenlægning med Roskilde Kommune og Ramsø Kommune underlægges dette museum Roskilde Museum, der beslutter at lukke det i 2012. Nu har Roskilde Kommune besluttet, at bygningen skal rives ned. Den bestemmende myndighed er igen flyttet til Roskilde som for 200 år siden!

Den kommunale plan
Den kommunale plan synes ’på papiret’ velbegrundet – og dog? Den smukke udsigt, der skulle dukke op, når man kommer fra Jyllinge Parkvej, kommer reelt først, når man er kommet igennem rundkørslen og er på Kirkebjergvej. Her domineres udsigten af Alderdomshjemmet. Hvis man har tid til at nyde udsigten, sker det faktisk bedst, hvis man sætter sig på en bænk på vestsiden af bygningen.

De reelle argumenter synes faktisk at være, at man ved nedrivning kan spare penge til renovering og drift. Man kan ved salg af en del af grunden få betalt en del af udgifterne til forskønnelse af området.

Argumenter for bevaring
I Facebookgruppen, der støtter bevaring af nr. 28, findes utallige argumenter for bevaring. Gruppen tæller i skrivende stund 724 medlemmer, men antallet stiger dagligt. Som historiker er det svært at blive overbevist tilhænger af bevaring, fordi bygningens mure er fra 1912. En del af ejendommene på Bygaden er fra før 1800. Der er andre argumenter, der virker langt mere overbevisende.

Fagfolk vurderer, at en renovering er langt billigere end hævdet. Der er aktuelt planer om at bruge 714.000 kroner til renovering af forsamlingshuset i Gundsømagle? De bedste argumenter synes at være den anvendelse, der har været af lokalerne de seneste år.

Hvad kan man håbe?
Beslutningen om nedrivning er truffet af demokratisk valgte politikere, men ingen af dem er valgt ud fra et program, der omfattede nedrivning. Der er formentlig indsamlet mere end 2000 underskrifter, der støtter en bevaring. Personligt håber jeg, at vore politikere i det mindste vil sætte sagen i bero, og at de mange tilhængere af bevaring og brugere af bygningen stifter en forening.

En forening, der vil blive taget alvorligt af vore politikere og kan indgå i en forpligtigende dialog. Hvis en sådan forening kan påvise, at renoverings- og driftsudgifterne i fremtiden vil være små i forhold til brugen af lokalerne, så bevar endelig de bygninger – de ødelægger ikke min udsigt. Det viser også, at nærdemokratiet trives.

Deltag i debatten
Del.