Skal vi have en ny ”Røde Port”?

0

Da formanden for Roskilde handel, Torben Stevold, og centerchefen på RO´s Torv, Lisbet Wilstrup, i forrige måned lavede et fælles udspil om at få lavet en ny analyse af fordele og ulemper ved gennemførelsen af ”Ny Østergade-projektet”, fik det en kommentar med på vejen af Torben Kristensen (TK) fra Roskilde Avis.

Kommentarer fra TK, er altid præget af hans mangeårige tilknytning og kendskab til byen. Normalt eller ofte får hans kommentarer et ”like” fra mig, når de lægges på Facebook. I dette tilfælde kan jeg ikke nøjes med det, da jeg er meget uenig i dele af TKs konklusioner, men de indeholde faktisk også noget af en ide, jeg gerne vil støtte, samtidig med, at det giver anledning til at grave lidt i historien.  Med hensyn til navnet ”Røde Port” et det både et spørgsmål om, hvad projektet kaldes under en eventuel proces mod færdiggørelse, men også om navnet skal indgå i det færdige byggeri. 

Røde Port – projektet
Det er mere end 10 år siden arkitekten, Claus B. Hansen, fremlagde det oprindelige Røde Port-projekt. I det oprindelige projekt var Røde Port en af hjørnestenene. Den skulle lukkes for trafik, og der skulle indrettes butikker. Der skulle laves en omfartsvej til byen. Det projekt fik en meget hård medfart. Den nye vej ville ramme nogen. Grundejerne i området fik dog hurtigt følgeskab af andre med en mere generel kritik af planer for højt byggeri af bl.a. hotel.

Da projektet indebar en lukning af Røde Port var det et passende navn projektet fik, selvom hovedparten af byggeriet ville ske langs Ny Østergade.  Da projektet blev relanceret, var det også uden blokering af Røde Port og anlæggelsen af en ny vej. Roskilde Kommune havde da ændret navnet til ”Ny Østergade-projektet”. TK har ret i, at tilslutning til et projekt ikke skal ske ved ”navne-sminkning”. Projektet var dog afgørende ændret. Reelt er det vel kun Roskilde Avis, der fastholder navnet Røde Port-projektet. TK har dog meget ret, når han henviser til den oprindelige Røde Port og dens placering som porten mod øst.

Fra præsentationen af vinderprojektet. Er det den nye port?

 

Hersegade Porten
Røde Port var bestemt ikke den eneste port til byen. Fra 1761, hvor beskrivelserne af byen er systematisk bevarede, omtales flere ”porte” som porte, selvom de reelt kun var en bom. Foruden Røde Port var der Olsgade Porten, Ringstedgades Port, Hersegades Port og en port tæt ved Sankt Mortens Mølle. I forbindelse med det aktuelle projekt var Hersegades Port den mest nærliggende.

Netop den port havde været byens port mod syd til Køgevej. Da jernbanen kom til byen, kunne man de første år stadig køre direkte fra Hersegade over sporene og til Køge. På kort fra 1870 kan man se, at overkørslen over sporene er flyttet til ud for Fruegade. Det samme ses på kort fra 1896. Det er altså senere, at viadukten på Køgevej blev bygget til biltrafikken, og der blev lavet ”Luftbro” til gående fra Hersegade til Køgevej. I 1956 blev ”Luftbroen” erstattet af den nuværende tunnel.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig TK, når han i forbindelse med projektet skriver ”I vinderprojektet til det nye byggeri er et afgørende element en bred gennemgang under alle jernbanesporene fra Køgevej til Hersegade. Den fjerner jernbanen som en barriere på tværs og giver en helt ny sammenhæng i handels- og turistbyen Roskilde, som vi skal leve af.” Jeg kan nu ikke tilslutte mig, at det er en ny Røde Port. Det er en ny Hersegade Port. Det navn fænger måske ikke, men da Hersegade Port var porten mod syd, kunne et kommende navn for dele af byggeriet med rette kaldes ”Søndre Port”. Hvis det skulle ske, deler jeg gerne æren med TK.

Deltag i debatten
Del.