Roskilde, religion og rummelighed

0

Tager man de fleste historikere alvorligt, bygger Harald Blåtand den første kirke i Roskilde og viser hermed, at Danmark officielt er overgået til kristendom. Der har været bygget kirker før, men Roskilde kan meget vel være den første by, der har udviklet sig omkring en kirke. Roskilde udvikler sig til en katolsk “højborg” med mange kirker og klostre i byen. Roskilde er derfor en af de byer, der bliver mest påvirket af Reformationen i 1536, hvor katolikkerne “jages på porten”. Klostre og kirker nedrives i stort tal, og byens indbyggere bliver “Lutheranere”.

En jøde, der trives

I diverse folketællinger fra 1787 og frem findes flere eksempler på, at jøder har bosat sig i Roskilde. Takket være “Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab” og foreningens hjemmeside kan man se, at mindst én synes at trives fint. Det er købmanden Isräel Levin. Han boede på, hvad der i dag er Skomagergade 17 og er noteret som tilhørende “den jødiske nation” i folketællingen fra 1801. Levin accepteres af det bedre borgerskab og bliver medlem af fugleskydningsselskabet. I 1815 bliver han årets fuglekonge og afleverer efterfølgende, som fuglekonger skal, en “skydeskive” med selvvalgt motiv. Han vælger som motiv Moses med de 10 bud! En provokation eller en understregning af, at jøder og kristne deler samme grundregler?


Isräel Levins “skydeskive”. Moses med de 10 bud. Foto: Bennie Hansen.

Katolikker kommer tilbage

I 1901 vender katolikkerne tilbage til Roskilde, og i 1902 indvies den første kirke siden Reformationen i Roskilde. Det var i en ombygget staldbygning, men i løbet af få år, er der en katolsk bydel med stort hospital, skole og i 1914 en nyopført kirke. Formålet var klart: Roskilde skulle være udgangspunktet for mission på Sjælland. Der kom skam en reaktion på det. Der blev opført et “Menighedssygehus” på Køgevej. Der er nu født tusinder af Roskildensere på Sankt Maria Hospital, uden at de blev katolikker af den grund. Hospitalet er i dag nedlagt som hospital. Skolen derimod trives fint og har været udvidet flere gange. Mange af de søstre/nonner, der i en årrække færdes frit i byen tildækkede med kun ansigtet frit, ligger nu begravet på Østre Kirkegård. Roskilde kunne altså sagtens rumme, at katolikkerne kom tilbage.

En moské får minareter

I Roskilde har der ligget en moské gennem en lang årrække. I 2010 blev der fremlagt en lokalplan for området, der gav mulighed for at opføre en ny moske på samme sted, men nu med kupler og minareter. Der var bred tilslutning i Byrådet, hvor kun DF stemte imod. Først her i 2017 blev planen ført ud i livet. Det gav anledning til en del protester – også på landsplan. Den samme grundlov, der sikrer religionsfrihed, sikrer også at man har frihed til at protestere imod den beslutning, som byrådet traf. Karsten Lorentzen fra DF er da også i sin gode ret dertil i læserbreve at gøre opmærksom på, at moskeen i Allehelgensgade hedder “Ayasofya Camil”, det samme som Hagia Sofia Moskeen i Istanbul. Der er heller ikke noget forkert i at nævne, at netop denne moské var opført som kirke, men blev ombygget til moské efter 1453. Det er dog efter min opfattelse også værd at nævne, at samme moské blev lukket allerede i 1935 og omdannet til museum for både kristne og muslimer. Netop ved at inddrage moskéen i Istanbul i debatten i Roskilde, udpeger Lorentzen faktisk et godt eksempel på, at kristne og muslimer kan respektere hinanden. Hvis forskellige religioner fortsat kan leve i fred og fordragelighed her i Roskilde – er det vel alle tiders?

Deltag i debatten
Del.