I Roskilde kan vi det der med cykler

0

En cyklismens forgangsmand, men også en forsmået opfinder, der døde på fattiggården og først opnåede anerkendelse mange år efter sin død. Per Steenholdt har set nærmere på Mikael ‘Dursley’ Pedersen.

Man skal frem til efter 1888 før cykler, som vi kender dem, blev konstrueret. Her tænkes især på, at de i modsætning til ”væltepeteren” havde kædetræk og lige store hjul. Først langt senere blev cyklerne så billige, at de kunne dominere bybilledet som almindeligt transportmiddel.

Når det drejede sig om ridning, var der opfundet ”damesadler”, så anstændige kvinder kunne ride. Det var ikke tilfældet med cykler, så det var kvinder af en ganske særlig støbning, der som de første kunne ses cykle. Anna Hude som ses på fotografiet, cyklende i Sankt Ols Stræde med den gamle port til klosteret i baggrunden, var en kvinde af en ganske særlig støbning.

Hun var allerede trængt ind på mændenes enemærker med hensyn til boglig uddannelse og erhverv. På fotografiet kan man ikke se, hvilket mærke af cykel hun kører på. Det er meget tydeligt, hvilken cykel Gustav Wied står stolt med. Den er let genkendelig og har faktisk meget lokal tilknytning til Roskilde. Gustav Wied er den stolte ejer af en Dursley-Pedersen cykel.

Anna Hude cyklende i moderigtig beklædning for cyklende kvinder. Foto: Lokalhistorisk Arkiv.

Mikael Pedersen opfinderen fra Marbjerg
Mikael var søn af en gårdmand født i Fløng sogn i 1855. Han boede en årrække med familien på Skademosegård og er i England kendt som opfinderen fra Marbjerg. Som sine søskende kom han på Katedralskolen inden han blev ansat på Maglekilde Maskinfabrik.

Hvad vi kender som ”Maglekilde centrifugen”, videreudviklede han, og den gik sin sejrsgang over hele verden under navnet ”Alexandra Cream Separator”. Pedersen flyttede til Dursley i England og kastede sig over udvikling af cykler. Hans cykler vejede kun det halve af, hvad samtidens cykler vejede – til gengæld kostede de det dobbelte.

Mikael Pedersen opfandt det første indvendige gear. Han kunne ikke få patent på det i Danmark og blev sur. Der er flere historier om, hvordan Gustav Wied fik den fine cykel. Den ene historie er, at Mikael Pedersen gav ham den personligt, netop fordi han var blevet ”sur på Danmark”. Ifølge den anden historie var det en gave fra godsejeren Johan Knudsen, der ejede den nordjyske herregård Bangsbo fra 1891 til 1909.

I den periode var godset samlingssted for tiden kulturradikale forfattere og malere. Her skulle Wied have været den eneste, der kunne cykle uden at vælte og har derfor fået cyklen af Knudsen. Hvilken historie der er den rigtige, ved jeg ikke. Wied kom meget på Bangsbo, men Pedersen var også i Roskilde ved flere lejligheder. Pedersen var en fremragende opfinder, men med hensyn til forretning var talentet lille, og han blev snydt og forlod ruineret sin familie i Dursley.

Fra glemsel til anerkendelse
I 1920 fik en ven øje på Pedersen, der solgte tændstikker på gaden i London. Han fik arrangeret, at Pedersen fik penge, så han kunne rejse hjem til Danmark. Hans kone og børn var rejst til Danmark inden. Hun havde giftet sig igen, og hans børn var blevet adopteret. Han dør fattig i ”De Gamles Hjem” i 1929. I kirkebogen er noteret, at han var opfinder og mekaniker.

Han bliver dog begravet uden nogen form for anerkendelse i en grav uden gravsten på Bispebjerg Kirkegård. Dursley er en lille by, på størrelse med Viby. Flere museer udstiller Pedersen cykler, og der har været skrevet en del om ham i England. Da indbyggerne blev bekendt med, at Pedersen ikke synes anerkendt i sit hjemland, blev der foretaget en lokal indsamling.

Pedersen skulle hentes ”hjem” til Dursley. I 1995 blev Mikael Pedersen begravet for anden gang. Ved denne begravelse deltog mere end 300 mennesker, herunder biskoppen af Cloucester, og repræsentanter fra den danske ambassade. På foto fra begravelsen kan ses, at hans kiste var dækket med Dannebrog, mens en gravsten allerede stod opstillet.
I næste uge- Roskilde og cykelsporten.

Deltag i debatten
Del.