Præstegård, skole og bageri på Sankt Jørgensbjerg

0

På de ældste kort over Sankt Jørgensbjerg er der vist en trelænget gård på det nuværende hjørne af Brøndgade og Havnevej. Gården havde været præstegård så længe, at Brøndgade tidligere har haft navnet Præstestræde. Det er da derfor nærliggende at tænke, at de præster som ifølge de ældste folketællinger boede i sognet, havde boet samme sted.

På et kort fra 1808 er gården afmærket med et ”t”. I en kommentar på kortet kan man læse: ”Skolelærer Hiemsøe Pladsen t har været en gammel Præste Bolig som nu er bestemt til en skole”. Der findes da også et skøde dateret 1809, hvor Sankt Jørgensbjerg ”skolecommision” har købt den gamle præstegård. Præsterne skulle efter 1808 også betjene det gamle Sankt Ibs sogn og landsbyen Kamstrup.

Den sorte skole
Arthur Fang havde talt med gamle elever inden han skrev sin bog om Sankt Jørgensbjerg i 1937. Pigerne og drengene gik adskilt i hver sin længe, i den periode Fang beskriver. Eleverne skulle naturligvis lære at læse og regne, men skolen var først og fremmest en forberedelse til konfirmationen. Det var i høj grad en ”prygleanstalt”, og skolen var ekstremt samfundsbevarende. Børnene skulle naturligvis ikke få idéer om, at samfundet kunne laves om og de rige skulle fratages deres privilegier.

Udsnit af titelblad fra skolebog. Har tilhørt elev på skolen Ane Katrine Karlsdatter.

Det er meget tydeligt, hvis man læser de bøger, der blev brugt i skolen. Mit eksemplar af én af de mest brugte bøger, har tilhørt Ane Katrine Karlsdatter. Den består af korte tekster, der alle er forsynet med en morale, et par linjer til udenadslære. Efter omtalen af Jesus, der betaler skat i Kapernaum, var moralen: ”Jeg til min øvrighed med Glæde Skat betaler, Og lyder hvad den til mig til Statens Gavn befaler”.

Der blev bestemt ikke plantet idéer om man kunne blive til noget mere end sine forældre. Netop Ane Katrine, der har ejet bogen har dog drømt om en anden verden. En verden hvor hun ikke skulle slæbe rundt på det bondske efternavn ”Karlsdatter”. At få sin fars fornavn som efternavn med ”datter” tilføjet var på vej væk. Den 6. oktober 1864, har hun i sin bog øvet sig med smuk skrift, at skrive både Karlsen og det lidt finere Carlsen.

Løhdes Bageri
Den lokale bager Johan Henrik Løhde får i 1876 skøde på, at han har købt den gamle skole af sognerådet. Arthur Fang talte også med gamle kunder i bagerbutikken. De fortalte ikke om kager og brød, men om små brunbrændte sukkerklumper. Udenfor bagerbutikken blev sukkerklumperne ikke kaldt for andet end ”Løhder”, men bad man om ”Løhder” i butikken, blev man smidt ud.

Man skulle pænt bede om ”Brunt brystsukker”. Fang beskriver det så indfølt, at det er svært ikke at tro, at han selv har smagt dem. I 1905 nedbrænder den gamle præstegård. Måske kunne den være reddet. Forløbet af branden bliver grundigt diskuteret ved det følgende møde i sognerådet.

Den lokale brandsprøjte havde stået i Wrågården og de fleste af de frivillige brandfolk havde under dårlig ledelse rendt rundt ved selve brandstedet. Bageriet genopføres ikke. Løhde er født i 1827 og var blevet gammel. Han valgte at opføre den beboelsesejendom, der ligger på hjørnet i dag. Den stråtækte idyl er væk, men med den, også bygningen hvor børn blev tæsket til udenadslære.

Deltag i debatten
Del.