Postkort, Raadhuspladsen og ”Fugleburet”

0

Det var ikke kun Flensborg, der fik fremstillet og udgivet postkort lokalt. Johannes Bruuns Forlag bidrog også til brandingen af Roskilde i starten af 1900-tallet. Per Steenholdt fortæller historien om to af motiverne.

Begge de viste postkort er udgivet på Johannes Bruuns forlag. Det var ikke kun Flensborg, der fik fremstillet og udgivet postkort lokalt. Flensborg var den helt store aktør på markedet, men Johannes Bruuns forlag fik nu også udgivet en del. Flensborgs postkort, er der takket være en hjemmeside rimeligt styr på.

Johannes Bruun havde drevet en boghandel i Roskilde siden 1895. Da de to postkort udgives driver han selv stadig boghandelen, der dengang lå Algade 7. Det er ikke så få, han fik udgivet, og han havde da en fordel fremfor Flensborg. Hans butik var den første til, hvis man var turist og kom fra stationen.

Det handlede dog også om at komme først med nyhederne. I tilfældet med de viste kort var Bruun hurtigt ude. Begge kort var aktuelle nyheder. De er formentlig fra 1911 eller 1912.

”Raadhuspladsen”
Betegnelsen ”Raadhuspladsen” er meget ”københavneragtig” og blev ikke brugt lokalt. I 1908 havde man revet de bygninger ned, der spærrede for udsigten til Domkirken. Der havde været et plankeværk mod Palæhaven, og det blev erstattet med den mur, der nu er fredet. Der var allerede inden nedrivningen to torve. Syd for Palæet var Nytorv og ud for Rådhustårnet lå Rådhustorvet.

Postkort udgivet af Johannes Bruuns forlag. Formentlig 1911-1912.
Privat eje: Per Steenholdt.

Der var ikke egentlig behov for stor udvidelse af torvepladsen, så efter en del betænkningstid blev det overladt til Erik Erstad Jørgensen at skabe et haveanlæg. Bortset fra at Jørgensen var en af tidens førende havearkitekter, havde han også tilknytning til byen. Hans mor havde ladet opføre en kæmpe villa på vandsiden af Frederiksborgvej på toppen af Galgebakken. Her var anlagt en kæmpehave, der siden er udstykket. Erstad Jørgensen var kendt for anlæg i forbindelse med monumenter.

Der var ingen monumenter på pladsen, så han skabte selv et. Nærmest som indgangsparti for gående der kom fra Algade fik han fremstillet fire bænke af granit, egetræ og bronze. Derfra udgik en sti gennem anlægget, der var beskyttet af et lavt trådhegn. Stien førte hen til en bygning på hjørnet ved Fondens Bro – en bygning der i folkemunde fik navnet Fugleburet.

Fugleburet
Bygningen var opført i materialer, der var omgivelserne værdig: tegl og granit. Den havde et formål. Her var var en offentlig telefon. Meget kuriøst er der på det ene postkort i kanten til højre noteret af afsenderen ”mine vinduer” og der er sat en streg under to vinduer i Flensborgs bygning. Læser man kortet, kan man se, at afsenderen er ”Martha”. Martha sender i november måned 1915 kortet til noget familie i Jylland, som hun skal besøge i julen.

Meget menneskeligt kan man læse, at hun er bekymret for, om der kommer så meget sne, at toget vil køre fast i den. Samme Martha, kan man se i folketællingen, er ”Forstanderinde” og ansat i telefonselskabet. Der var i samtiden kritik af Fugleburet og ikke mindst anvendelse. Telefonen blev sjældent brugt, og der var efterladt uhumsk griseri. Martha havde fra sine vinduer det fulde overblik og kunne se om enlige og par tog længere ophold i Fugleburet.

Pladsen og fugleburets videre skæbne
I 1931 blev det meste af det grønne anlæg brolagt og lavet til parkeringsplads. Det var kun den lille del af anlægget, der blev stående. Året efter i 1932 blev Fugleburet nedrevet. Der var allerede en del år inden bygget toiletter ved torvet, og Fugleburet lå i vejen for biltrafikken.

Det lille anlæg med bænkene, man havde skånet i 1931, er i forbindelse med den seneste renovering af torvet nedlagt og bænkene genanvendt foran Palæet. Paradoksalt nok fordi mange politikere troede det først var opført netop i 1931. Planen var, at bænkene skulle helt væk, men efter pres fra borgere fandt man plads, så de stadig kan ses ved torvet.

Deltag i debatten
Del.