Nedrivning af ”Den Gamle Kino” nærmer sig

0

Det er i lokalplan 659 fra 2017, at dødsdommen afsiges. Lokalplanen gav da anledning til megen debat, men det var næsten udelukkende byggeriet af et P-hus, der tog hele opmærksomheden. Lokalplanen omfatter dog et område, der er langt større end området, hvor P-huset nu snart er færdigbygget. Algade 49-51, der aktuelt huser SuperBrugsen beskrives som bevaringsværdig og beskrives som et ”fremtrædende eksemplar, fra den modernistiske periode og dermed en del af Roskildes Kulturarv”. Det er formelt set ganske korrekt, at de store byggerier i Skomagergade og Algade fra 60’erne og 70’erne er en del af kulturarven. Det erkendes da også, at Kinobygningen med sin historie er en del af kulturarven. Begrundelsen for, at den bygning kan nedrives, er, at en række ombygninger har fjernet forbindelsen til Algade, samt at billetsalg og foyer ikke eksisterer mere. Det er kun selve biografsalen, som er i dårlig stand, der står tilbage. Den kan nu rives ned og erstattes af nyt byggeri. Hvis dele af biografens historie skal skrives, mens bygninger stadig står der, er det nu.

Byens tredje biograf, men
den første der blev bygget

Overskriften er korrekt. Der åbner biograf i Roskilde både i 1907 og i 1908.  Bio åbner i en bagbygning til Prindsen og ”Kinografen” i en tidligere port i Algade 2. De to første biografer er altså ombygninger af allerede eksisterende bygninger. Da Carl Andersen, indehaveren af Roskilde Kontantforretning på hjørnet af Allehelgensgade og Algade, i 1926 udvider butikken til også at omfatte den del, hvor ”Kinografen” havde til huse, gav det anledning til, at opføre en bygning, der på forhånd var beregnet til biograf. Glarmesteren, Halvor Andreas Hansen, havde sin butik i det der var Algade nr. 31. Der var dog et ubebygget stykke jord mod naboen i nr. 29. Her blev ”Biografteatret” opført. Oprindeligt var det stumfilm, men billedet er formentlig fra 1942, hvor man for længst var gået over til tonefilm. Filmen der vises er ”Tag til Rønneby Kro”. Det er under besættelsen, så udvalget af film er begrænset. Der er dog ingen tvivl om at vore forældre og bedsteforældre har nydt at se filmen, hvor Bodil Kjer og Poul Richhardt er det unge par. Det var en af de film, der gjorde det til en god forretning at udvide biografen.

Biografen fra 1942

Bruger man ”Dansk Biografmuseum” som kilde, blev den bygning som mange husker som Kino, opført i 1942-43 og på det nærmeste udenom den bestående bygning. Det betød, at en helt ny biograf kunne åbne den 3. november 1943. Den var med sine 500 pladser den største biograf på Sjælland udenfor København. Kino fungerede med den store sal frem til 1979, hvor der blev indrettet tre sale.  Den sidste film blev vist i oktober 2003. Siden er facaden af Algade 41 ændret, og der er nu butikker mod Algade. Ejeren gav i 2017 udtryk for,  at han ønskede at nedrive biografsalen og bygge boliger. Det ønske imødekommes med lokalplanen.

Den gamle kino bygning, sommeren 1942 kort før nedrivningen.

Snart slut med
den fredelige Rosenhave

Biblioteket er efter min opfattelse et af de mest vellykkede byggerier i Roskilde siden 1736, hvor Palæet stod færdigt. Den vedtagne lokalplan godkender ombygning af denne bygning, og det vil være slut med den lille fredelige rosenhave. Her skal åbnes en ny indgang. Sammenhæng mellem bibliotek, kulturstrøg og bymidte skal styrkes. Fra lokalplanen kan citeres direkte: ”Ved at inddrage haven i Bibliotekets aktiviteter og gøre det til et mere attraktivt byrum i Roskilde”. På mere almindeligt dansk betyder det vel, at et fredeligt ”byrum” gøres til en travl korridor. Bebyggelsen overfor biblioteket, på modsatte side af ”Ved Klostermuren”, betragtes ikke som bevaringsværdig. Her kan ske tilbygninger, eller man kan nedrive bl.a. Schmeltz Stiftelse fra 1942 og bygge nyt. Det kræver ingen ny lokalplan, men nye facader skal inden nedrivning forelægges byrådet til godkendelse. Der er vel ingen i Roskilde, der frygter byrådets smag for arkitektur?

Deltag i debatten
Del.