Det mystiske hus i Blågårdsstræde

0

I Roskilde er ifølge BBR-oplysningerne utroligt mange huse opført i netop 1777. Oplysningerne om de enkelte ejendommes opførlsestidspunkt blev indsamlet i 1977.

De daværende ejere svarede ofte, at deres hus vel var et par hundrede år gammelt, og året 1777 blev noteret. Jeg havde for nylig fornøjelsen af at være sammen med ejerne af et sådant ’1777 – hus’.

De kunne fortælle om gammelt egetømmer, munkesten, fyrretømmer og ubrændte sten. Det var vurderet af en sagkyndig og skønnet til at være langt ældre end fra 1777. Der sad jeg med et kort fra 1791 og mente, det beviste, at deres hus slet ikke var opført i 1791. Det gjorde det til et ’mystisk hus’ – kunne man slet ikke regne med kortet?

Kortet 1791 og beskrivelsen af byens huse
Kortet fra 1791 regnes for at være meget pålideligt. Det er ikke tegnet af en amatør, men landmåleren Ehlers i 1790/91. I 1791 beskrives også alle ejendomme, der hørte til Købstaden Roskilde. Ejendommene har dog helt andre numre end numrene på kortet.

Nr. 86 på kortet svarer til matrikelnumrene 121 og 122 i den periode. Havde jeg overset noget? En grundigere gennemlæsning viste det samme. Der var kun to ejendomme beliggende i ’Store Maglekilde Strædet’, som Blågårdstræde blev kaldt det år. Det var bare at læse videre i Rådstue Protokollen for at finde frem til, hvornår den tomme grund mellem nr. 13 og nr. 17 blev bebygget.

Rådstue Protokollen 1817-1818
De første år efter 1761, hvor man begynder at beskrive alle ejendomme i forbindelse med brandforsikring, er det overskueligt, hvis man kender de rette numre. Efter 1791 er det mindre overskueligt, og der er mulighed for at overse noget, eller der kan være skrevet forkerte numre. Det ser ud til, at der først omkring årsskiftet 1817/1818. Her har gartner Elley overtaget ejendommene, og vurderingsmændene kommer forbi og beskriver og vurderer.

Dette år skriver man Blågårdstrædet. Her beskrives en del mindre bygninger, men noget uoverskueligt. De er dog alle opført af ”dels egetømmer, dels fyrretømmer og er murede og klinede vægge”. Alt sammen materialer, der passer med, hvad nr. 15 indeholder. Der er dog ingen ejendom på omkring 10 fag med port. Porte blev altid nævnt i den tids beskrivelser.

Udsnit af ’grundtegning’ opmålt af landinspektør Ehlers i 1790-91. Udsnittet viser strækningen mellem Lille Højbrøndstræde og frem til nuværende Villavej.

Er der bingo i 1824?
Den 20. august kommer vurderingsmændene igen til Blågårdstrædet. Anledningen er, at gartner Elley har solgt en af sine ejendomme til fragtmand Andersen, der har ombygget den. Nu passer beskrivelsen. Det er nu en ejendom af samme størrelse som den, der ligger der i dag. Andersen har tilføjet et par fag, og det nævnes, at den ene gavl er grundmuret.

Mysteriet synes at være opklaret. Kortet passer fint, men omkring 1817 opføres, hvad der er de ældste dele af huset, med ældre genbrugsmaterialer. Huset fik så den størrelse, det har i dag, i 1824. Huset har en lang historie. De ældste dele af bindingsværket kan være fældet på Christian den IV’s tid, og de ældste sten har en fortid i et andet hus. Det er dog først i 1817 og 1824, at disse byggematerialer indgår i netop dette hus – det er ikke så mystisk mere.

Deltag i debatten
Del.