Louis Pios ”fødehjem” var en rotterede

0

Ejendommen, hvor stifteren af det danske socialdemokrati, Louis Pio, blev født, måtte lade livet i 1978. Der havde været debat om en eventuel bevarelse, men synspunktet om, at det var en forfalden rotterede, sejrede. I 1950 havde den gamle ejendom fået en mindeplade, hvor der stod, at Pio var født i det hus.

Hvis man tror, at Pio blev født blandt fattige og voksede op i en ussel rønne, tager man dog fejl. På kort fra 1791 kan man se, at hele området dengang var ubebygget. Grunden, hvor huset blev opført, var derfor ikke en del af det oprindelige matrikelnummersystem, der blev indført i 1771. Det er derfor ikke nemt at finde frem til, hvornår huset er opført.

Ser man på naboejendommen er den opført omkring 1837-1838. Så da ”Louis Albert Francois Pio” bliver født d. 14. december 1841, kan ejendommen have været næsten nyopført. Ser man lidt i kirkebøger og folketællinger, er oplysningerne sparsomme, men de afslører en usædvanlig familie og dens vej til Roskilde.

Her boede Louis Pio ved folketællingen i 1845. Foto Kristian Hude inden 1900. På billedet ses den daværende ejer Jacob Hansen med sin familie.

En usædvanlig familie
Pio var søn af Guillaume Emile Laurent von Pio og Ane Marie Brix. I en af folketællingerne fra den periode, hvor familien bor i Roskilde, kan man læse, at Louis har en storebror, der er født i Toksværd. I kirkebogen for Toksværd i Præstø Amt står, at han døbes i Kirken i december måned 1833 og får navnet ”Jean Frederik Guillaume Pio. Bopælen er præstegården.

Der er intet i kirkebogen, der antyder, at barnet ikke er ”ægte”, altså født indenfor ægteskab. Det er ikke noteret, at Jean er ”uægte” – altså ikke født indenfor ægteskab. Først d. 29. marts 1834 bliver løjtnant Pio gift med ”Jomfru Anna Brix”. Men jomfru var hun bestemt ikke. En forklaring på at præsten mod sædvane ikke nævner det manglende ægteskab ved barnedåben afsløres formentlig ved en efterfølgende folketælling.

Præstens kone er født Brix! På egnen omkring Blokhus, hvor Pios mor boede, var det en kendt historie, at hun var forlovet med en anden, men faldt for den charmerende løjtnant og forlod egnen. Takket være en forstående faster, der var gift med den lokale præst i Toksværd, dukker de op i Roskilde med ”rene” papirer.

Barndomshjemmet i Algade
Ved folketællingen i 1845 bor familien til leje hos ”Kindberg”, der ejede Algade 3. Fødehjem og barndomshjem er altså ikke det samme. Lille Louis har fået en lillebror i 1844, der døbes Maximilian August Eugen Napoleon Pio. Ved dåben er det et pænt udsnit af ”byens spidser”, der er faddere, bl.a. medlemmer af både Borch og Kornerup familien.

Husstanden er nu på far, mor, tre sønner og en tjenestepige. Hvis Louis har leget i den gård, så har man måske kunne høre ham råbe. ”Mor det er Louis, der kalder i gården”. Hvor længe familien bor på den adresse vides ikke. Ved folketællingen i 1850 er familien nu flyttet til hjørneejendommen mellem Nytorv og det gamle Rådhustorv. Familien flytter nogle gange i den periode, hvor de bor i Roskilde. Selvom det er ældre ejendomme de flytter til, ser det ud til at have en stadig bedre beliggenhed. Den sidste bolig var da også tæt på Katedralskolen, hvor Louis storebror blev student i 1850.

Louis Pio, de ”røde postkasser” og Roskilde
Hvis man leder på internettet efter ”Louis Pio og vores røde postkasser”, kan man få det indtryk, at Louis Pio er opfinderen af vores kendte postkasser. Det er nu ikke tilfældet. Louis Pio har været ansat ved postvæsenet i en kort periode omkring 1870. Vores postkasser er fra omkring 1860. Der er dog lidt om snakken. Louis Pio har lavet et forslag til en postkasse, men hans forslag er aldrig blevet realiseret. Louis Pio betragtes som stifteren af Socialdemokratiet.

Han gennemførte den første socialdemokratiske partikongres, men havde ingen indflydelse på partiets videre udvikling. Pio har derfor ikke haft den store indflydelse på Roskilde. Roskilde har haft langt større indflydelse på Pio. Det var her, han begyndte at gå i skole. Han boede her, mens byen var i rivende udvikling. Hans forældre rejste til byen i hestevogn men, kunne rejse videre med tog.

Deltag i debatten
Del.