Det kunne være gået meget værre!

0

Mulle Rudi lukker, men bygningen består.

Det er ikke ligegyldigt, at Mulle Rudi lukker efter i mere end 30 år at have været et af de steder, der gav byen liv. Jeg har selv været gæst – både i de tidlige år med megen musik og de senere år, hvor det ofte kun blev til en kop kaffe. Rudi har holdt ”stilen”.

Man har aldrig kunne betale med plastik- eller andre tryllekort. De pæne ord om betydningen af, at denne del af byens historie lukker, vil jeg givet kunne tilslutte mig. Her lægger jeg vægt på, at bygningen ikke er solgt til nedrivning. Ja, det kunne være gået langt værre på to måder. Ser man på billedet fra 1933, mangler der i forhold til i dag tre ejendomme. Den gamle Sparekasse mod Stændertorvet og Algade 5 og 7.

Hvis man tænker på, at de gamle bygninger først i 1995 blev beskyttet af en lokalplan, er det heldigt, at gårdmiljøet omkring Djalma Lunds Gård stadig findes. I 1984 kunne det være gået galt, men gården blev købt af Jan Jeppesen der ønskede at skabe et hyggeligt gårdmiljø i bymidten.

Mulle og Rudi købte det gamle pakhus med stald forneden og indrettede ”Mulleriet”, hvilket var meget væsentligt for at projektet blev en succes. I dag er de ældre bygninger langt bedre beskyttet via lokalplanen og har status som bevaringsværdige. Forhuset er officielt dateret til at være fra omkring 1850. Der findes så vidt jeg ved ingen officiel datering af den gamle stald.

Algade 9 beskrevet i 1761
Hele området brændte i 1731 herunder byens gamle rådhus. De ældste beskrivelser er fra 1761, hvor ejendommen ejes af købmanden Niels Johansen Lange. Her beskrives en kælder i forhuset. Kælderen kom på forsiden af de lokale aviser i 1949. I forbindelse med en vandskade kunne man konstatere, at kælderen var fra før branden og opført i Munkesten.

Året efter, i 1950, kunne man i Roskilde Museums årsskrift læse, at man ud for Algade 9, ved udgravning til telefonkabler, havde fundet spor af det gamle middelalderlige rådhus netop der. I Museets jubilæumsskrift, udgivet i 1979, er det angivet til at være i nr. 11. Jeg har imidlertid talt med Niels A. Christiansen, der bekræftede, at der var tale om nr. 9, og at han stod i porten til Djalma Lunds Gård, da fundet blev gjort.

Det er endnu ikke lykkedes at få en medarbejder fra Roskilde Museum til at gå ned i kælderen i Algade 9. Kælderen ville straks blive fredet. I beskrivelsen fra 1761, er der tilføjet i margenen, at gården er købt af Johannes Brÿlow 1768.

Den gamle stald bygges
Hverken i 1761 eller i 1771 beskrives en bygning, der passer på bygningen, der ligger der i dag. Ved beskrivelsen i 1781 ejes bygningen af købmanden Peter Brÿlow. Her er der en nybygning i forhold til beskrivelsen fra 1771, der beskrives som ”13 fags bygning, med stentag indrettet til pakhus, med loft over hele huset, lo og lade, stald og med port til udkørsel”.

Da stalden først beskrives i 1781, må den være bygget efter 1771. Byggeri i Roskilde i den periode kan ofte forbindes til husarerne, der kom til byen i 1777. Det er ikke sikkert, at byggeriet havde noget med den begivenhed at gøre, men folketællingen fra 1787 nævner gårdens fornemmeste beboer.

En adelig residens
Ifølge folketællingen fra 1787 er gården beboet af greve Christian Frederik Von Haxthausen og hele hans familie, indbefattet hans mor. Han tilhører en gammel europæisk adelsslægt og bliver i 1781 udnævnt til Eskadronchef ved gardehusarer regimentet. Det fremgår ikke, om han har købt ejendommen eller bor til leje. Han udnævnes til kammerherre, major og ritmester.

Han har en stor karriere foran sig. Ægteskabet er frugtbart. I 1786 får de en søn Gotschalck Christian Haxthausen, der senere bliver ”overkrigskommisær”, og i 1789 en datter, Agata Johanne Lovise Charlotte. Så var det slut med lykken i Roskilde. I 1790 dør greven ved en ”faldulykke” på vej til København. Det har utvivlsomt haft noget at gøre med en hest, der har stået i stalden.

Kun få måneder efter, dør han gamle mor, og enken flyttet til København. I 1791 er gården igen blevet købmandsgård og er ejet af Jacob Brønniche. Resten af ”historien” er mere velbekendt. Ja ”Mulleriet” lukker, men man vil stadig se stolpen hvor grevens hest har være tøjret – det kunne have gået værre.

Deltag i debatten
Del.