Da konfirmander skulle til ”Fæ Hansen”

0

Fritz Emil Hansen var en tidlig Roskilde fotograf. Allerede i 1864, samme år som Kristian Hude fødes, slår Fritz Hansen sig også på fotografi. Den meget fine hjemmeside History of Photography viser en del af hans tidligere fotografier fra Roskilde Domkirke.

Det var ikke kun ligheden mellem et stort E og Æ, der lokalt i Roskilde gav ham øgenavnet ”Fæ Hansen”. Ifølge Fanny Fang blev både Fritz og hans kone Julie betragtet som excentriske i Roskilde. De var begge fra København, og det var måske en del af forklaringen. I 1880 finder man parret boende på 1. sal Algade 7. Fritz Emil betegnes ”Kjøbmand og Fotograph”.

Det er formentlig Hansen, der har forsynet ejendommen med det store ovenlysvindue som ses på det langt senere foto af ejendommen. Det var i ”Fæ Hansens” atelier, man fik taget billeder ved særlige lejligheder i gamle dage. Konfirmation var en sådan lejlighed.

Konfirmation var tvunget
Det var en kongelig forordning, der i 1736 indførte konfirmationen. Regler fra 1759 slog fast, at var man ikke konfirmeret før man var fyldt 19 år, kunne man sættes i fængsel. I dag taler vi stadig om, at man ved konfirmationen træder ind i de voksnes rækker. Vi betragter dog stadig konfirmanderne som børn. Det var ikke tilfældet tidligere. Det normale var, at man blev konfirmeret i forbindelse med udskrivning af skolen.

I en periode kunne man ikke blive gift uden at være konfirmeret. Da man i 1832 indførte ”skudsmålsbøger” som alt tyende skulle have, blev konfirmationen indført i dem. Konfirmationen var en betingelse for at begynde et voksenliv. Ved konfirmationen skulle man kunne noget mere end ”Den lille katekismus”, og man kan i dag finde de karakterer, der blev givet, hvor både faglig viden og opførelse fik karakter.

Konfirmandbilleder var ikke kun for de rige
På de fleste af Fritz Hansens billeder, man kan se på History of Photographys hjemmeside, er modellen anonym. Sådan forholder det sig ikke med det, man kan se her i indlægget. Det viste billeder er dukket op i forbindelse med opmærksomheden på Brøndgade 1, og indretningen til et Formidlingscenter. Det er et oldebarn af den tidligere ejer Georg Heinrich Spadu, der har fundet fotografiet frem.

Johanne Spadu fotograferet Algade 7, 1887. Originalt foto i familiens eje.

Det viser, at selvom man kom fra beskedne kår, var fotografering ved konfirmationen almindelig. Billederne viser da også, at konfirmationskjoler ligesom brudekjoler i ”gamle dage” var sorte. Det var da for dyrt at købe en kjole, der kun skulle bruges ved en lejlighed. Det skulle da være en kjole, der siden skulle være til fint brug.

Johanne Spadu
Pigen er Johanne Birgitte Spadu, der blev konfirmeret i 1887. Arthur Fang har i sin bog om Sankt Jørgensbjerg skrevet de historier, der stadig kunne huskes om mureren Georg Spadu, som skulle have været meget fordrukken og endte sine dage druknet i ”Møgrenden”.

I dag kan man ikke sige, hvor meget der var om den snak. Det Fangs kilder har husket mange år efter fortæller måske ikke hele sandheden. Man kan dog sige, at jo værre Georg kan have været, jo mere må konen Ane Sophie have ydet, for de i alt fem børn der voksede op i Brøndgade. Man kan i kirkebøgerne se, at de kommer fra et hjem, hvor de har lært god opførelse og ikke har haft problemer med at lære at læse.

Bladrer man i de gamle kirkebøger, fremgår det dog, at Johanne blev konfirmeret kun 3 måneder efter hendes far blev fundet druknet i den rende, der reelt virkede som kloak for Roskilde. Ikke underligt, at smilet ikke er kraftigere på det gamle billede.

Deltag i debatten
Del.