”Hjørner af” Fællesbageriets historie

0

Historien om ”Roskilde og omegns, fællesbageri” er bestemt ikke ukendt. Senest har afdøde Carsten Sivertsen i forbindelse med 125 års jubilæum i 2016 skrevet en glimrende og grundig gennemgang af historien ”Fra Brødfabrik til ejendomsudvikler” i Jul i Roskilde 2016.  Sivertsen gennemgår Fællesbageriets historie. Fra idé i 1891 og købet af Kapelsmøllen i 1892 og udviklingen fra 1983 hvor Fællesbageriet gik over til at være et ejendomsselskab, der ejer flere store ejendomme i byen.  Historien starter dramatisk, men de seneste år, hvor de lokale aktionærer har måttet kæmpe for at bevare kontrollen med selskabet ,har bestemt ikke været udramatiske. Som en god journalist havde Sivertsen sine kilder i orden. Man kan dog, hvis man slår op i ”Skøde og pantebrevsprotokollen” for Lejre Herred, årgang 1891 – 92, tydeliggøre én af Sivertsens pointer og vise en tilknytning til Roskilde Kloster.

Held i uheld

Sivertsen beskriver, at der ved en ekstraordinær generalforsamling den 24. april 1892 i aktieselskabet bag Fællesbageriet blev skabt flertal for køb af den gamle mølle, Kapelsmøllen. Han kalder det held i uheld, at den gamle mølle kort efter nedbrænder og selskabet kan bruge erstatningssummen til opførelse af en helt ny mølle og tilhørende bageri.  Ser man i den omtalte protokol, er det lidt mere heldigt end det fremgår af Sivertsen. Skødet var naturligvis forsynet med, en normal formulering, at når det var trådt i kraft, skulle en eventuel erstatning for brand tilfalde køberen. 

Den gamle Kapels Mølle omkring 1890.
Foto: Roskilde Lokalarkiv

Det fremgår af protokollen, at skødet, der er underskrevet af både køber og sælger, godkendes og læses op i ”Herredsretten den 20. juni 1892.  Det er dagen efter, den 21. juni, at lynet slår ned i den gamle stråtækte mølle der nedbrænder til grunden. Det voldsomme uvejr, og ikke mindst branden, var dramatisk skildret i samtidens aviser.

”Fællesbageriet”
og Roskilde Kloster

I dag ejer Fællesbageriet Algade 35, 37 og 39, der hovedsagelig er opført på et grundstykke, der har tilhørt Roskilde Kloster. Ser man i den gamle pantebrevsprotokol, fremgår det, at Kapelsmøllen inden Fællesbageriet købte den af mølleren Schmidt, havde tilhørt Roskilde adelige Jomfrukloster. Den var en del af godset ”Sortebrødre Gård” som Berte Skeel og Margrethe Ulfeldt købte og indrettede til kloster i 1699. Inden møllen nedbrændte i 1892 var det en idyllisk stråtækt mølle med en meget idyllisk mølledam. Møllen og dammen var da også et yndet motiv for flere malere og fotografer. Det var dog bestemt ingen idyl at eje møllen. Der var problemer med de andre møller, Sankt Mortens Mølle og Sankt Clara Mølle, om fordeling af vandet fra Maglekilden. Problemerne med Sankt Clara Mølle drejede sig også om retten til vejen. I praksis var det ikke muligt at komme til Kapelsmøllen fra haven uden at køre over jord, der tilhørte Sankt Clara Mølle. Problemerne var så store, at politiet blev indblandet, og sagen blev afgjort i 1857, med et tinglyst forlig. Micael Hansen der er fæster af møllen, opgiver at drive den i 1883. Klostret får tilladelse til at sælge møllen. Både klostret og Fællesbageriet har en rolle i Roskildes historie, og deres historier er vævet lidt sammen.     

Deltag i debatten
Del.