Herluf Trolle – de fattiges velgører i Roskilde

0

Lensmanden slog et slag for de mindre bemidlede i byen.

Har man fulgt med i historieundervisningen i skolen, har man haft mulighed for at høre om Herluf Trolle, admiral og grundlægger af Herlufsholm. Der er nok ingen eller få, der har hørt om hans tilknytning til Roskilde, hvor han var lensmand fra 1557 til 1561.

Her grundlagde han en stiftelse, der siden indgik i den kommunale forsørgelse af fattige. På det ældste kort over Roskilde af Resen fra 1677 ses nogle bygninger lige nord for det nuværende kloster, der kaldes ”Herluf Trolles Boder”. De er beskrevet af Hendrik Behrmann i hans bog om Roskilde fra 1832.

Han nævner det drejer sig om en bondegård og otte boder. Der er nu noget, der ikke stemmer, for Behrmann nævner en kongelig tilladelse til at sælge dem dateret 13. december 1669. Så enten har salget trukket ud, eller også har Resen brugt et forældet navn. Det var dog en betingelse for salget, at der for salgssummen blev indkøbt passende erstatningsejendomme til de fattige.

Kilderne er spredte fra den periode, hvilket bl.a. skyldes brand. Byens Rådhus nedbrændte som bekendt i 1731. Det er dog også de mange bybrande, der gør historien rig på kilder, men dog først fra 1761 og frem.

Kilder til Roskildes historie fra 1761 og frem
Onsdag den 28. januar 1761, blev der ringet ”tvende gange” med Rådstueklokken. Det er den klokke, der stadig hænger på det gamle rådhustårn, og byens indbyggere mødte frem på torvet nedenfor. Her fik de forklaret, at man fra nu af ville vurdere alle ”Kiøbstadens Bygninger til skadeserstatning i paakommende ulykkelige Ildsvaade”.

Det fremgår af Rådstueprotokollen. Den er i dag tilgængelig ”på nettet” fra 1761 og frem til 1875. Der er dog to problemer. Man skal kunne gennemskue hvor de enkelte bygninger lå og kunne læse de krøllede bogstaver.

Fattiggården Bredgade 17. Foto: Lokalhistorisk arkiv, der daterer det til 1939. I 1963 blev halvdelen nedrevet. Den bevarede del er nu ejerboliger.

Trolles Stiftelse i Bredgade
Listen med vurderingen af byens ejendomme fra 1761 viser, hvor erstatningsboligerne blev købt eller opført. I Bredgade beskrives ”Herluf Trolles Stiftelses fattiges Huse”, og der er otte boliger svarende til dem, der stod nord for det nuværende kloster. De beskrives som værende gamle og har halmtag.

En nutidig adresse ville være Bredgade 17. Stiftelsen nedbrænder i 1817 og i 1819 er genopført en bygning, der passer på beskrivelsen af bygningen, der ses på billedet. Den omtales stadig som Herluf Trolles Stiftelse så sent som i 1837. Stiftelsens midler slår dog ikke til, og organiseringen har i en del år haft kommunal karakter med forstander og organisering af arbejde til ”fattiglemmerne”. Lidt under halvdelen af bygningen er bevaret i dag. Så der findes en konkret bygning, der kan føres tilbage til Herluf Trolle.

Trolles Stiftelses gård i Støden
Stadig i 1761 findes en beskrivelse af ”Dend saakaldet Bonde-Gaard tilhører Herluf Trolles Stiftelse”. Den er beskrevet som beliggende på Stødens nordre side. Hvad der i mange år blev kaldt for nr. 17. Her beskrives en beboelseslænge mod gaden og bagvedliggende bygning, der er indrettet til avlshus. Begge bygninger er bindingsværk med lerklinede vægge og halmtag. Det har uden tvivl tidligere været en rigtig gård, der har kunnet give stiftelsen en indtægt.

Bygningerne er nogen af de lavest vurderede i byen. Vurderingen er 80 og 40 rigsdaler. Allerede i 1761 må det være begrænset, hvor meget indtægterne fra gården kan være. Stiftelsen ender da også med at sælge bygningerne. Deres videre skæbne kan man læse mere om på hjemmesiden ’Roskildes udvikling’. Kurt Buchtrup er nået til den ende af Støden.
Det er dog ganske vist, at Herluf Trolle har sat sig spor i Roskilde.

Deltag i debatten
Del.