”Gravrøveriet i Domkirken”

0

Roskilde Domkirke har i århundreder haft mange besøgende og givet Roskilde positiv opmærksomhed og omtale. En enkelt undtagelse er gravrøveriet i 1908.

Denne overskrift blev brugt i den lokale avis i Fredericia, dagen efter røveriet blev opdaget, nemlig onsdag den 23. december 1908. Det var en forsidehistorie i de fleste af landets aviser. Avisen havde historien fra København, hvor røveriet var det helt store samtaleemne. Det blev betragtet som en ”oprørende forbrydelse”, men forargelsen var også rettet mod den måde, hvorpå man i Roskilde havde forvaltet landets kulturarv. Hvorfor var kirken ikke beskyttet bedre?

Der var ingen ”snilde alarmapparater” eller nogen bevogtning i kirken. Der var ingen tremmer for vinduet i sakristiet, der nemt var blevet brækket op med et koben. Dele af den socialdemokratiske presse var forarget over, at sagen fik så meget opmærksomhed i den borgerlige presse.  Landets justitsminister havde få måneder før meldt sig selv til politiet som bedrager.

Avisen ”Vestjyllands Socialdemokrat” var også forarget og havde følgende holdning: ”der er borttaget nogle Guld- og Sølvkranse, som Snobberne har skillinget sammen til i Stedet for at mætte de sultne”. Det var Frederik V´s kapel, der var blevet røvet. Der var gitter for, der var forsynet med en lås, som selv fanden ikke kunne bryde op. Røverne havde da også bare savet nogle tremmer over.

Der var heller ingen tiltro til, at det lokale politi kunne udrette meget i den sag. Indirekte fremgår det dog af oplysningerne i avisen, at det lokale politi havde samlet tilstrækkeligt med oplysninger til, at røverne blev identificeret og senere pågrebet.

Mistænkelige tyskere
Borgerne i Roskilde havde været opmærksomme og videregivet deres oplysninger til politiet, så den jyske avis kunne skrive: ”Tyvene antages at være to tarveligt klædte tysktalende Personer som i Aftes var ankomne til Roskilde, hvor de havde henvendt sig til et Par Boghandlere for at faa Oversigtskort over Domkirken. De havde saa fordrevet ventetiden i Wolffechels Konditori i Ahlgade, hvor de drak noget bajersk Øl og spillede et Slag Kort”.

Det lokale politi havde da også konstateret, at to personer der passede til beskrivelsen, var taget med det tidlige morgentog til København medbringende store pakker. En af gæsterne på Wolffechel kunne genkende den ene røver i politiets forbryderalbum. Det var tyskeren, Wernikewitz, der kort før var løsladt fra Horsens Tugthus.

Det var nærliggende at kæde Wernikewitz sammen med en tysk medfange fra Horsen Woellner. Wernikewitz havde dog ikke taget hele byttet med til København, men havde skjult en del af det tæt ved Stor Mølle på Ringstedvej. Denne del af byttet ser det ud til, at han også har skjult for Woellner. Arthur Fang har også beskrevet, ”Det Store Tyveri I Domkirken” i ”Jul i Roskilde” fra 1950.

Fang har lidt flere detaljer end avisen fra Fredericia. Fang nævner, at noget af det første røverne gør, da de kommer til byen, er at styrke sig med et par pilsner på ”Cafe Sjælland”. Fang nævner, at det er hos Tobakshandler Nielsen og i Flensborg, at røverne forsyner sig med postkort med Domkirken for at kunne orientere sig.

Pågribelsen
Begge røvere pågribes. Woellner var uantastet rejst til Hamborg. Wernikewitz havde taget en afstikker til Sverige og via Gøteborg til Frederikshavn. Herfra forsøgte han så at gå mod Tyskland langs den jyske vestkyst. Det må næsten have været en befrielse for ham at blive anholdt. Dog nok først efter han blev bekendt med, at han ikke ville blive idømt dødsstraf. Wernikewitz blev i Roskilde idømt 8 års tugthus, en dom der blev stadfæstet ”ved overrettet” d. 6. juli 1909. Han blev dog løsladt før tid og straks indkaldt som tysk soldat.

Ifølge Fang skulle han være faldet kort efter.  En del af kritikken, der blev rejst mod de ansvarlige i Roskilde dengang var måske berettiget. Siden har vi fået et menighedsråd, der varetager Domkirkens interesser langt bedre. Det gælder både som en aktiv sognekirke, et kulturelt center for aktiviteter og ikke mindst kirken som en del af verdenskulturarven. Historien om uønskede gæster, der giver anledning til negativ debat, vil man ikke kunne bebrejde medlemmerne af menighedsrådet.

Deltag i debatten
Del.