Den frygtelige brand i Jyllinge

0

Heldigvis kom ingen mennesker noget til, da Jyllingehallen nedbrændte for år tilbage. Det var desværre ikke tilfældet i byen nord for Roskilde anno 1855.

Min interesse for denne brand startede ved læsning af et opslag i Facebookgruppen ”Jyllinges historie”. Her havde én læst i en lokalhistorisk bog om den store brand i Jyllinge i 1869. Denne brand skulle være startet i bageriet. Selv forbinder jeg året 1869 med ”det store jordskælv”.

Jeg havde været de lokale kirkebøger igennem og mente at være stødt på et notat om et bageri, der var brændt, dog et andet år. Ganske rigtigt – året hvor bageriet brændte var 1855, og bageriet var ifølge de gamle optegnelser den eneste bygning, der brændte ved den lejlighed. Så man skal være lidt forsigtig med erindringer. Især når de er nedskrevet mange år efter, eller, som her, oven i købet er noget man har fået fortalt som barn.

Jeg er aktuelt lidt tilfældigt stødt på erindringer fra samme brand. De er skrevet af boghandleren og forlæggeren Otto B. Wroblewski og kan læses i hans bog ”Fem år i Roskilde”.

Otto Wroblewski. Her fotograferet efter 1880 af Kongelig Hoffotograf Jens Petersen.

Boghandleren på ”Torvet” – Wroblewski
Wroblewski havde i 1853 nedsat sig som boghandler i Roskilde i den nedrevne ”Torvekarré”. Her havde han udsigt til Ferdinand Bangs byggeri på Nytorv. Han flytter da også ind i den bygning, så snart den stod færdig i 1854. Her havde han sin private bopæl og butik frem til 1858.

På sine ”gamle dage” inden sin død i 1907 skriver han sine erindringer fra perioden i Roskilde. De er da meget spændende, og Wroblewski kan fortælle om ”byens spidser”, og koleraen da den kommer til byen. Det var dog noget overraskende at opdage, at Wroblewskis erindringer indeholdt oplysninger om branden i Jyllinge.

En ”mistænkelig brand”
Wroblewski fortæller levende, hvordan han bliver vækket af herredsfogeden en tidlig søndag morgen. Fogedens kontorpersonale har fri og er bortrejst, og Wroblewski tilsiges som retsvidne og kører i ”strygende fart ad Jyllinge Strand”, hvor de ankommer til det totalt nedbrændte hus tidligt om morgenen.

Her ser han med sine egne øjne de uhyggelige rester af en indebrændt ung kvinde. Og her ”knækker erindringens film for Wroblewski”, idet han skriver: ”Da Huset som sagt var nedbrændt, maatte vi ty til den nærliggende Præstegaard, for at faa afholdt Brandforhør, der – om jeg mindes ret – udviste saa graverende Omstændigheder, at Bageren blev anholdt og overantvordet til Stedets Sognefoged, der havde at befordre ham til Arresten i Roskilde”.

Bagermesteren omkom også
Wroblewski kan ikke have mindes helt ret. Det var ikke kun den unge Kirsten Sørensdatter, der omkom ved branden, det gjorde bagermesteren Anders Nielsen også selv. Der boede ti mennesker i boligen, og de otte blev reddet. Branden er givet blevet anset for betænkelig, og der har helt sikkert været afholdt brandforhør i præstegården. Nu boede der også en bagersvend i ejendommen.

Bagersvenden kan måske have været til afhøring i Roskilde, men det mest sandsynlige er, at Wroblewskis hukommelse blev ”lammet” ved synet af den unge brændte kvinde. Der var samme dag ingen tvivl om, at Anders Nielsen også var brændt. I forsikringspapirer fra samme dag omtales konen som enke.

I datiden presse antydes nogle dage efter ingen forbrydelse, og bageriet genopføres. Man kan da godt få den tanke, at bagermesteren og den unge pige, kan have været travlt optaget sammen. Anders Nielsen kan nu også have været helten, der døde under forsøg på at redde tjenestepigen ud af bygningen. En ting er dog helt sikkert, som historiker skal man være forsigtig med erindringer. Det kan dog også som i dette tilfælde bidrage til historien.

Deltag i debatten
Del.