Fra kloster til åndehul

0

Gråbrødre Kloster var hverken det første eller det største kloster i Roskilde. Roskildekrøniken nævner et kloster bygget kort før 1087. I 1156 stiftes Vor Frue nonnekloster, der på et tidspunkt var det rigeste i byen.

Sortebrødrene, der byggede klosteret lige nord for Roskilde Kloster, kom til byen i 1231 og Gråbrødrene kun få år efter. Gråbrødrene fik nu en god start idet “Fru Ingerd” skænker munkene “sin grundmurede gård”, der lå syd for det nuværende kapel. Munkene var tiggermunke og levede selv beskedent. På gamle tegninger ses de altid med bare fødder. De var nu gode til at samle penge sammen. Hvordan de udbyggede den oprindelige gård til kloster er meget uvist. Det er Harald Blåtand, der har fået æren som grundlægger af Roskilde, men det var den katolske kirke, der gjorde Roskilde stor og rig. I en lang periode var der tre klostre indenfor byens volde og to nonneklostre umiddelbart nord for byen.

Sognekirke 1536 – 1625

Ved reformationen, hvor mange sogne i byen blev nedlagt og kirkerne nedrevet, blev klosterkirken ved Gråbrødre Kloster vurderet som værende den mest solide og blev kirke for en del af de små nedlagte sogne. I 1625 blev Gråbrødre sogn lagt sammen med Domsognet. Og den vestlige del af kirken blev revet ned ved denne lejlighed. Den sidste del forfaldt mere og mere og var en ruin, da det sidste af den blev fjernet i 1823.

Gråbrødre Kirkegård

Kirkegården blev formentlig brugt til “almindelige” begravelser af sognets indbyggere frem til 1625. Det har været en udbredt opfattelse, at de rigeste blev begravet indenfor i Roskilde Domkirke, altså de “stinkende rige”. De lidt mindre fine eller rige blev begravet på domkirkens kirkegård og de fattigste på Gråbrødre Kirkegård. Sådan kan det måske have været i en periode, men provst Meyer, beklager sig i “Beskrivelse over Roeskilde” fra 1755 over Grøbrødre Kirkegård og ønsker den nedlagt. Meyer nævner at så få ønsker at blive begravet, ved domkirken, men vælger at lade sig begrave på Gråbrødre selvom prisen er den samme. Det er afstanden fra Provstegården til kirkegården, der plager Meyer. Præsterne må jo løbe til den yderste ende af byen for at forrette en jordpåkastelse. Ser man i kirkebogen for netop 1755, viser det sig, at Meyer overdriver. I 1755 dør der 55 personer, hvoraf de 30 foretrækker Gråbrødre Kirkegård. Måske var opfattelsen, at man kommer nærmere gud, hvis man begraves i “naturen” fremfor noget menneskeskabt. Det først er fra omkring 1823 kirkegården fik en form, der minder om i dag. Der er enkelte, der stadig begraves ved Domkirken. Det kan måske være ejere af familiegravsteder, men efterhånden holder begravelserne op der.

H.C. Andersen og Weyses grav

Da komponisten Weyse dør i 1842 føler han sig så knyttet til Roskilde, at han vælger at lade sig begrave på Gråbrødre Kirkegård. Det er bestemt ikke noget, der passer H.C. Andersen. der føler sig meget tilknyttet til Weyse som var en af de første Andersen opsøgte, da han kom til København fra Odense. Det var efter Andersens mening en alt for tarvelig grav til så stor en mand. Den mening giver han udtryk for i 1853, men besøger alligevel Weyses grav en del år senere, da han er i Roskilde. H.C. Andersen har altså set det flotte kapel.

Gråbrødre kapel og kirkegårdsmur 1853-1857

I 1853 opføres kirkegårdsmuren mod Hestetorvet med den flotte portal, tegnet af arkitekten Henning Wollf. Han var søn af slotsgartneren Wolff, der 30 år før havde reguleret naturen på kirkegården. Efter Wolffs udkast opføres det smukke kapel. Wolff er endnu lidt uprøvet, så det sker i samarbejde med arkitekterne Meldal og Sibbern. Kapellet betragtes med rette som en af 18 -tallets mest skelsættende bygninger. Foruden de mere kendtes gravsteder som Gustav Wied m.fl. kan nævnes, at Kristian Hude er begravet på kirkegården. Hude var ateist og tog sit ejet liv. Han har intet gravsted, men hans aske blev nedgravet på kirkegården d. 13. januar 1930. I dag er kirkegården et af de smukke åndehuller i byen. Man behøver ikke være katolik, kristen eller troende for at nyde det.

Gråbrødre Kirkegård med kapel. Foto: Kasper Jørgensen.

Deltag i debatten
Del.